Retten i Roskilde: Praktisk, retfærdig - og en lille smule snirklet

By Søren Berg, 13 September, 2019
Short description
Retten i Roskilde er myndig og alvorlig, men også let og tilgængelig for alle borgere. Inde bag facaden gemmer bygningen dog på sine særheder.
Description

Enhver Kafka-læser ved, at en retsbygning er et dunkelt sted fyldt med snirklede trapper. Retten i Roskilde er det modsatte. Og dog.
Når man træder ind i den åbne retsbygning, møder man et lyst og imødekommende foyerområde, hvor retssalene fordeler sig ud på langs ydervæggene i et nemt og overskueligt system, der tillader dagslys i de fleste retssale. 

Foyeren bliver kaldt Torvet, fordi idealet er det frie byrum, hvor alle kan mødes på lige fod. 

Fra Torvet svinger en storladen trappe sig op til de første etager, der er tilgængelige for nysgerrige gæster. Herfra kan man overskue Torvet og nyde udsigten til byens domkirke, der som byens absolutte centrum udgør et vigtigt element både i rettens beliggenhed og arkitektur. 

Retsbygningen er - med sine røde mursten og gyldne ”krone” - en moderne version af de ældre officielle bygninger, man finder i Roskildes historiske bymidte. Bygningens tårn-struktur mod ringvejen er et ekko af de tårne, der kroner Roskilde Domkirke.

Bag retsbygningens store åbenhed gemmer sig faktisk både snirkler og sære forbindelsesgange. Dommere og retspersonale ankommer af etiske grunde til et retslokale uden at blande sig med rettens andre aktører, og det stiller store krav til arkitekturen, i hvert fald hvis man også vil lukke dagslyset ind. I Retten i Roskilde er dommernes vej til retten længere og sværere end både de tiltalte og tilhørernes. Den går ad trapper og korridorer, som den almindelige gæst sjældent får at se.

Facts

  • Retten i Roskilde huser kunst, der er udlånt fra bl.a. Kunstmuseet Arken. 
  • På de øverste etager er indrettet arbejdspladser for retspersonalet. Her er ikke adgang for offentligheden.
  • Hvis fængslede personer skal for retten, føres de op til retslokalerne via bygningens kælder.

Omgivelser

Retten i Roskilde ligger tæt på den ombyggede Silo 1, der i dag huser ungdomsboliger. 
Roskilde Ring, den tidligere racerbane, ligger lige om hjørnet. En anden nabo er Musicon, Roskildes kreative bydel, der med sit gyldne Ragnarock – og en lang række andre seværdigheder – repræsenterer det nye Roskilde. Endelig er Roskilde Station og bymidte indenfor fem minutters gåafstand.

Address
Ved Ringen 1, 4000 Roskilde
Coordinates
POINT (12.0764349 55.6324419)
Actors
Organization
Role
Organization
Role
Organization
Role
Organization
Organization
Organization
Categories
Case Category
Area
Case Style History
Build year
2014
Pictures
Image
Frikøb
Frikøbt
Image
Frikøb
Frikøbt
Image
Frikøb
Frikøbt
Image
Frikøb
Frikøbt
Image
Frikøb
Frikøbt
Image
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Jakob Fälling
Frikøb
Frikøbt
Image
Frikøb
Frikøbt
Author name
Jakob Fälling
Concept
Nej
Country and city
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off