Det gamle rådhus i Roskilde: Kom indenfor i Byens Hus

By Søren Berg, 13 September, 2019
Short description
En ekstravagant byrådssal i det gamle rådhus i Roskilde og et tidligere hospital danner rammen om en ny slags medborgerhus på byens fineste adresse. Alle er velkomne.
Description

Trapperummet op til Den Gamle Byrådssal er storslået som et kirkerum og er bemalet med den fineste himmelblå farve, Trapperummet er faktisk det gamle tårnrum fra Skt. Laurentius Kirke. Kirken blev revet ned i 1531, men tårnet fik lov at stå og troner den dag i dag over Stændertorvet og bygningskomplekset Byens hus.

Byen har haft rådhus her siden 1735, men det seneste er fra 1884. Det er her, oppe af trappen og gennem vestibulen, at man kan opleve den fantastiske byrådssal fra 1884. Her er højt til loftet, smukke ornamenterede træbænke og gipsbuster af de danske regenter, bemalet som om de var af bronze. Mest imponerende er det imiterede gyldenlædertapet, som er bemalet med bladguld. Ved en fejltagelse er det centrale motiv – byens våbenskjold, ørnen – trykt spejlvendt. Salen danner ramme om vielser og udlånes gratis til byens foreninger.

Byens hus summer af liv

I 2014 blev det bestemt, at byrådssal og det tilstødende Duebrødre Hospital tilsammen skulle danne Byens hus. Visionen gik på at skabe et permanent folkemøde, der fungerer som katalysator for byliv i kvarteret. I dag summer stedet af liv.

Etagen under byrådssalen huser restaurant Grundsmag, og det tidligere Duebrødre Hospital rummer turistinformation og Bylivslab, et eksperimenterende mødested mellem kommunal forvaltning og borgere. 1. salen i denne bygning er primært mødelokaler og hjemsted for foreninger, mens 2. sal rummer kunstnere og kulturaktører, som sætter deres præg på bymidten.

De fleste dag- og aftentimer er der liv i huset, og alle er velkomne til at stikke ind forbi.

Fakta:

  • Den Gamle Byrådssal blev finansieret af den rige købmand O.H. Schmeltz, som er portrætteret i tv-serien Matador.
  • Bygningen nærmest Domkirken er det tidligere Duebrødre Hospital, der har været kloster og hospital siden 1200-tallet. Den nuværende bygning er fra 1880.
  • Gårdanlægget Latinerhaven er en behagelig, frit tilgængelig park, der hører til Roskilde Gymnasium. Kvarteret rummer flere halvskjulte haver og parker, som man frit kan udforske.
  • Byens tidligere arrest ligger i Skt. Laurentius kirketårn. Kan besøges om lørdagen.
  • Restaurant Rådhuskælderen er indrettet i Duebrødre Hospitals tidligere køkken og portnerbolig. Restaurantens have er en oase i bymidten.

Tæt på Byens Hus i Roskilde

Roskildes bymidte er rig på imponerende bygningsværker. Det Gule Palæ og Roskilde Domkirke er de mest iøjnefaldende, men en gåtur i kvarteret afslører mange flere bygninger og byrum af høj kvalitet. Langs Kulturstrøget (Domkirkestræde og Skt. Olsstræde) finder man Roskilde Museum, Roskilde Kloster og Roskilde Bibliotek.

På strækningen fra Roskilde Domkirke mod havnen finder man en række imponerende udsigtspunkter, indrammet i engelsk landskabsstil i den 100 år gamle Roskilde Bypark, der ligger tættest havnen. Endelig er Stændertorvet hjemsted for en levende torvehandel hver onsdag og lørdag i sommerhalvåret.

Address
Stændertorvet 1, 4000 Roskilde
Coordinates
POINT (12.0780796 55.6415609)
Actors
Categories
Case Category
Area
Build year
1884
Pictures
Image
Credits
Jakob Fälling
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Jakob Fälling
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Jakob Fälling
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Jakob Fälling
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Jakob Fälling
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Jakob Fälling
Frikøb
Frikøbt
Concept
Nej
Country and city
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off