I løbet af 1950’erne blev to forskellige typer hospitaler fremherskende. Det ene var det lave udstrakte anlæg såsom Hvidovre Hospital. Det andet var højhushospitalet såsom Amtssygehuset i Herlev.
Hospitalet består af en 25 etagers sengebygning, der rejser sig over en lavere bygning med behandlingsafdelinger og laboratorier.
I det høje sengetårn, hvor elevatortårnet er færdselsåren, er kodeordet koncentration. Meningen var, at bygningen skulle være tids- og arbejdsbesparende. Nu behøvede personalet ikke længere at rende mange kilometer hver dag mellem patienter og de forskellige funktioner. Mennesket skulle i centrum, og med lys og udsigt skulle der være rart at være.
Fleksible arbejdsforhold
I den flade behandlingsbygning er det derimod fleksibiliteten, som er i højsædet. Bygningen er sammensat af kvadrater, som måler 15 x 15 meter. Herimellem løber tre meter brede gange. Behandlingsfunktionerne ligger i de enkelte kvadrater, der kan benyttes enkeltvis eller slås sammen. Det skulle med andre ord være nemt at bytte om på funktionerne alt efter behov.
For at understrege de imødekommende og venlige rum stod billedkunstneren Poul Gernes for farvesætningen i sengeafsnit og udsmykningen af den store forhal. Herlev Sygehus’ første etape stod færdig i 1976, og i 1983 blev de vifteformede auditorier indviet.
