Lagkagehuset: Skandalebyggeri gav international bagersucces

By Karla, 1 May, 2019
Short description
Et af byens første modernistiske huse blev til i en regn af skandaler. I dag er det lige så eftertragtet som den bagerkæde, Lagkagehuset, der opstod i stueetagen.
Description

Når man står på Christianshavns Torv med fulde folk og forbipasserende ser man den nemt. Huset ligger på det mest trafikerede hjørne i byens mindste bydel og minder om en konditorkage i hvide og gule striber. Deraf kom navnet, der for mange var ment som en hån.

Der lå et kæmpe kvindefængsel, da Københavns borgmester i 1920erne besluttede, at der skulle bygges boliger til borgerne. Fængslet blev revet ned, kvinderne blev forflyttet og arkitekten Edvard Thomsen blev sat til at opføre den nye ejendom i enkle, rene linjer.

Modernismen var kommet til København

I 1930'erne må de klare og enkle facader have stået i kæmpe kontrast til det gamle København. Kritikken var hård. Det hjalp ikke ligefrem, at bygningen endte med at koste byen 10 gange så meget som planlagt. Borgmesteren plantede al skyld hos arkitekten, der efter sigende var tynget af historien resten af sit liv. I dag er der stor rift om de lyse boliger.

I 2008 overtog nye ejere bagerbutikken på hjørnet, som er opkaldt efter bygningen. Konceptet var skarpt og bredte sig til en kæde med millionomsætning. Stort set alle kædens butikker er placeret som den allerførste: på hjørnet af en ejendom af særlig kvalitet.

Fakta:

  • Det oprindelige kvindefængsel har også været opdragelsesanstalt for børn og tugthus for mandlige forbrydere. Det har præget Christianshavn gennem hundredvis af år.
  • Den tidligere fængselsgrund var enorm med sine 7.000 m2. Der blev både plads til en udvidelse af Torvegade, til Lagkagehuset og til naboejendommen, som man kaldte Sandkagen.
  • Lagkagehuset blev opført af Københavns Kommune i 1931 som udlejningsejendom.
  • I bygningen er der 48 lejligheder på mellem 3 og 6 værelser. I gadeplan ligger der butikslokaler og på 1. sal et kommunalt bibliotek med offentlig adgang.
  • I 1996 solgte kommunen ejendommen til beboerne, der overtog lejlighederne som andele for en slik. I dag er priserne mangedoblet.
  • Edvard Thomsen betragtes i dag som en betydningsfuld arkitekt på grund af sine bidrag til dansk modernisme, for eksempel Søndermarkens Kapel og Krematorium og Øregaard Gymnasium.

I nærheden af Lagkagehuset

Det højeste spir på Christianshavn er Vor Frelser Tårn. Her kan man komme op via en meget lang spiraltrappe og se ud over hele byen. Det anbefales dog kun til folk, der ikke lider af højdeskræk.

Nede ved kanalen ligger bådudlejningen. Herfra kan man selv sejle rundt i kanalerne og videre ud i havnebassinet og opleve byen fra vand siden.

Address
Torvegade 45, 1400 København
Coordinates
POINT (12.591455 55.672529)
Actors
Organization
Role
Categories
Build year
1931
Pictures
Image
Credits
Foto: Martin Toft Burchardi Bendtsen, Arkitekturbilleder.dk
Frikøb
Frikøbt
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off