Funktionelle elementer som døre, vinduer, søjlegange, karnapper osv. er desuden i sig selv af stor betydning for bygningens udseende. Udsmykningen på en bygning hænger i høj grad sammen med, hvilken tid bygningen er opført i. En kirke fra barokken vil have flere udsmykninger end en kirke fra vores tid. Det har også betydning, hvad bygningen blev opført til. En bolig til en rig borger vil fx være mere dekoreret end et domhus. Udsmykningen på en bygning kan også fortælle om, hvad bygningen bruges til. Er udsmykningen fx skulpturer eller relieffer af forfattere, understreges det her gennem arkitekturen, at bygningen er et bibliotek. Når du skal lægge særligt mærke til udsmykningen af en bygning, kan du undersøge disse ting:
- Hvilke ting består udsmykningen af?
- Har udsmykningen en funktion, eller er den der kun for udsmykningens skyld?
- Hvordan er døre og vinduer evt. udsmykket?
- Hvilken farve har bygningen? Hvordan spiller farven sammen med udsmykningen?
- Er udsmykningen afdæmpet eller overdådig – eller et sted derimellem?
- Hvordan passer udsmykningen til bygningens form?
- Hvad betyder udsmykningen for oplevelsen af bygningen?
Farve
En bygning kan have flere former for farve. Farven kan være farven på det materiale, bygningen er lavet af. Et murstenshus vil fx være rødligt, hvis det ikke er malet. Men en bygning kan også være malet i en eller flere farver. Farven kan have forskellig betydning. Den kan fx være med til at fremhæve bygningen, den kan markere forskellige opdelinger af bygningen, eller den kan få bygningen til at passe sammen med bygninger, der ligger omkring den. Farven eller sammensætningen af farver kan være kontrastrig, harmonisk, dæmpet, højtråbende, de kan passe til husene omkring, eller de kan være helt modsat.
Ordliste til bygningers udsmykning:
Akse En luftlinje, som fx bygninger og pladser er bygget op omkring. En akse kan ikke ses, men man kan fornemme den i det forhold, der er mellem dele af en bygning. Det kan fx være en akse, der går mellem to modsatte hjørner, eller mellem en bygnings centrum og døren.
Akustik Lydforholdene i et rum – eller den måde, som lyden forplanter sig på og tilbagekastes i et rum. Der kan fx være god akustik, hvor lydene får fylde og klang, eller dårlig akustik, hvor lydene ikke får klang af rummet og hurtigt dør ud.
Altan En åben udbygning på facaden af et hus. Altanen bygges ud fra huset i samme niveau som en af husets etager.
Baldakin En skærm af stof, træ, sten eller stuk. I dag bruges ordet ofte om en fast skærm over et butiksvindue. Men ordet bruges fx også om et tag udskåret i træ over en prædikestol eller en trone – en såkaldt tronhimmel. I barokken udformede man sommetider stuklofter som baldakiner.
Blænding En fordybning i en murflade, der kan have form som et vindue eller en cirkel. En blænding kan være anvendt som et dekorativt element, men det kan også være en tilmuring af en vinduesramme, hvor der tidligere har været et vindue.
Frise Et dekorativt, vandret bånd med udsmykning, der anbringes på muren. Frisen sidder fx mellem væg og tag. Ofte er frisen udsmykket, fx med maleri eller stuk. En frise kan bestå af firkantede indhak. En sådan frise kaldes en tandfrise, da hakkene kan minde om mærker efter tænder.
Frontgavl En trekantet eller buet udsmykning over en bygnings hovedparti eller over døre og vinduer. Kaldes også frontispice, fronton og frontspids.
Fundament Det nederste bærende element i en bygning.
Gadelinje Linjen, der markerer skellet mellem fortovet og den private grund.
Gavl En bygnings endemur, som er den korteste facade. Betegnelsen bruges også om gavltrekanten alene.
Gesims En fremstående kant på en bygnings facade over et vindue eller en dør. En gesims kan også dele murfladen vandret. Da kaldes den en bæltegesims eller en båndgesims. Båndgesimsen er ikke lige så kraftig som bæltegesimsen. Den afsluttende gesims på en facade umiddelbart under taget kaldes en hovedgesims.
Halvsøjle En søjle, der kun går halvt ud fra muren.
Helsøjle En søjle, der står frit i forhold til muren.
Horisontal Vandret linje. De horisontale linjer i en bygning er fx etager, gesimser og friser.
Hvælv En buet overdækning af et rum, som hviler på mure eller piller.
Karm Indramning af dør eller vindue.
Karnap En fremspringende del af en bygning, som er en lille udbygning af et værelse. En karnap har vinduer og ofte et lille tag.
Konkav Indadbuet eller indadhvælvet.
Konveks Udadbuet eller udadhvælvet.
Kuppel Tag eller hvælving med form som en halvkugle.
Lisén En flad pille, som kun træder lidt frem fra murfladen.
Pilaster En flad søjle, der bruges som dekoration på en mur. Pilasteren kan have funktion som støtte af andre dele af bygningen, men som regel er den kun til dekoration.
Portal En monumental ramme omkring en hovedindgang eller port.
Risalit En del af en bygnings facade, der springer svagt frem i forhold til resten af muren. Risalitten har samme højde som bygningen. Man kan fx have en midtrisalit i midten af en bygning og siderisalitter for enderne.
Rustika Mur af groft tilhuggede kvadre. Muren får derved en kraftig struktur. En mur, hvor der er brugt rustika, kaldes rusticeret. Ofte er det kun den nederste del af muren, der er rusticeret. Rustika giver bygningen tyngde og får den til at se kraftig og uindtagelig ud.
Sokkel Den nederste del af muren, der ofte er fremhævet gennem andet materiale eller farve.
Stuk Dekorationer formet af gips, fx blomsterranker eller figurer. Stukdekorationer bruges fx på udvendige og indvendige mure og over døre og vinduer.
Trappegavl Afslutning af mur, vindue eller døråbning med form som en trappe.
Valm Skrå tagflade på gavlsiden af et hus.
Valmtag Et valmtag er et tag med skrå tagflader over gavlene. Der er flere former for valmtag. Helvalm er, når tagfladen når helt ned til gesimsen hele vejen rundt om huset. Halvvalm er, når tagfladen er skåret af højere oppe, fx midt på gavltrekanten.
Vertikal Lodret linje. De vertikale linjer i en bygning er fx søjler, døre, vinduesrækkers højde og fagene.
Volut En spiralformet snoning – som et delvist oprullet bånd. Volutten bruges til at forbinde to punkter i forskellige højde. Samtidig er den dekorativ og bruges især øverst på søjler, ved gavle og trapper.
