Rituelle rum

Submitted by Amalie Sejersd… on Sun, 03/31/2019 - 11:38
Description

Nogle rum har en anden virkning på os end andre rum. Det hænger sammen med rummets udformning, der er skabt for at gøre indtryk på os. Og det hænger sammen med, at rummet er forbundet med noget, der har en særlig betydning. Rummet bliver kædet sammen med bestemte handlinger, der skal udføres på en bestemt måde – ritualer – og rummet bliver et rituelt rum.

Gennem tiden har det ændret sig, hvad vi gør til rituelle rum. Tidligere var kirkerummene samfundets rituelle rum. I dag har kirken og dens ritualer ikke længere den samme betydning. Men andre rituelle rum har taget form samtidig med, at kirkens betydning er blevet mindre og mindre gennem de sidste par hundrede år.

Måske er shoppingcentre, stadioner og fitnesscentre blandt vor tids rituelle rum?

Ritualer – handlinger med symbolsk indhold

De rum, man typisk forbinder med rituelle handlinger, er religiøse rum. Men ritualer er ikke kun knyttet til det religiøse. I mange andre sammenhænge støder vi også på ritualer og rituelle handlinger. Det er bare ikke altid, vi er bevidste om det.

Overordnet kan et ritual beskrives som en handling eller en række af handlinger, der udføres i forbindelse med en bestemt situation. Ritualerne har en symbolsk betydning og følger en fast form.

Fx ritualerne omkring indgåelse af ægteskab, hvor manden og kvinden forenes ved hjælp af symbolske handlinger. Men det kan også være ritualer, der fx foregår til en landskamp eller til en stor koncert.

Når man udfører et ritual, gør man noget, der har en mening ud over den konkrete handling. Fx er det, at præsten i forbindelse med en vielse lægger sine hænder på det knælende pars hoveder, ikke bare et spørgsmål om, at han har sine hænder liggende der, men om, at han forener dem i ægteskabet med Guds velsignelse.

Og når tilskuerne forud for en landskamp synger hver deres holds nationalsang, er det ikke bare for at synge, men for at udføre et ritual, en bestemt handling, som forener dem omkring deres hold og giver dem en fælles tro på sejren.

Hver tid sit rituelle rum

Et rum bliver rituelt, når begivenheder, der betyder noget særligt for os, foregår her, og når de foregår på samme måde igen og igen.

Gennem tiden har det ændret sig, hvad vi gør til rituelle rum. Tidligere var kirkerummene samfundets rituelle rum. Her samledes man om troens ritualer, som gav håb om frelse, og som føjede hverdagen ind i en større mening – nemlig Guds orden.

I dag har kirken og dens ritualer ikke længere den samme betydning. Men andre rituelle rum har taget form samtidig med, at kirkens betydning er blevet mindre og mindre gennem de sidste par hundrede år. Museer, teatre og domhuse overtog i 1800-tallet en del af kirkerummets status som rituelt rum.

Her fandt datidens mennesker rum til at dyrke deres opfattelse af, at det dannede, retfærdige menneske var et ideal. Disse bygningstyper har endnu i dag en atmosfære af det rituelle. Museet maner til stilhed og eftertænksomhed, og domhuset indgyder respekt og tiltro til autoriteterne. Der opstår løbende nye former for rituelle rum ud fra de idealer og de handlinger, der har særlig betydning for os. Måske er shoppingcentre, stadioner og fitnesscentre blandt vor tids rituelle rum?

Det rituelle rums former

Rituelle rum kan have mange former. Der er dog nogle formtræk, der går igen mellem forskellige rituelle rum. For det første er det ofte et stort rum med højt til loftet. De rum, vi kommer i til daglig, har sjældent ret højt til loftet. Derfor har det en overvældende virkning på os, når vi kommer ind i et rum med meget høj afstand til loftet. Det ser vi fx i kirker, teatre og sportsstadioner.

Vi bliver mødt af en overdådighed af rum, og loftshøjden bidrager desuden med en særlig klang og et særligt lys i rummet. En fabrikshal har også højt til loftet, men dette rum har ikke den samme virkning. Det er ikke bygget til at imponere – og det er knap nok bygget til at blive brugt af mennesker, men af maskiner.

Desuden er det rituelle rum udformet til at få os til at følge bestemte handlemønstre eller for at få os til at reagere på en bestemt måde. Når man træder ind i rummet, mærker man – måske helt ubevidst – at der er bestemte normer for, hvad man gør i dette rum.

Et kirkerum er fx indrettet, så man automatisk kigger op mod prædikestolen, et stadion er med sin ovale form indrettet, så der skabes samhørighed mellem alle personer i rummet omkring det, der foregår på banen, og et shoppingcenter er udformet, så man ledes i bestemte spor gennem centret.

De rituelle bygninger er mere vigtige for os end andre, og derfor gør vi mere ud af dem. Fx har vi endnu i dag kirker, der er bygget i middelalderen, mens vi stort set ikke har bevaret andre bygningsværker fra denne periode.

Rum for fællesskabet

Hvorfor har vi brug for rituelle rum, for rum med en særlig betydning? Kunne vi ikke bare være tilfredse med vores stuer, kontorer osv.? Åbenbart ikke, når man ser på, hvordan nye rituelle rum afløser de gamle.

Når vi har behov for ritualerne og de rum, de foregår i, hænger det sammen med, at de skaber fællesskab mellem mennesker. Ritualer giver mening i tilværelsen med deres betoning af fælles værdier. De trækker os ud af hverdagen og skaber en helhed gennem deres symbolske form.

Vi har brug for rum til at dyrke det, vi er fælles om at opfatte som særligt betydningsfuldt. Når man udfører de rituelle handlinger sammen, bekræfter man hinanden i, at netop denne måde er den helt rigtige måde at gøre tingene på. Og når man træder ind i et rituelt rum, går man ind i en ramme med bestemte normer for, hvad man skal gøre.

Pictures
Image
Credits
Photo: Behzad Ghaffarian, Unsplash
Frikøb
Frikøbt
Short description
Går du ind i et klasseværelse og en kirke på samme måde? Næppe. Nogle rum har nemlig en anden virkning på os end andre rum. Det hænger sammen med rummets udformning, der er skabt for at gøre indtryk på os.
Actors
Channel