Hvilke krav kan man stille til en skolebygning?

By Anonymous (not verified), 31 March, 2019
Description

Når en helt ny skole skal opføres – hvad skal man så tænke på, for at bygningen bliver så god som muligt? Eller hvad skal man have med i overvejelserne, når en del af en skole skal moderniseres eller bygges om? Eller når en skole skal have en tilbygning – hvilke krav skal man så stille til den?

Tekniske krav

Alle bygninger, hvor der skal opholde sig mennesker, skal overholde nogle tekniske krav. Det skal skoler naturligvis også. Det drejer sig f.eks. om:

•    at der hverken må blive for varmt eller for koldt
•    at der hverken må blive for fugtigt eller for tørt
•    at der skal kunne luftes ud
•    at der skal være naturligt lys i lokalet fra vinduer
•    at kunstigt lys skal sikre den rigtige belysning, så man ikke anstrenger øjnene
•    at støjniveauet skal holdes på det tilladte niveau, fx ved hjælp af lyddæmpende materialer
•    at materialerne ikke må indeholde sundhedsskadelige stoffer
•    at der skal være rimelige pladsforhold
•    at der er adgang for handicappede
•    at det skal være forholdsvis let at gøre rent, fx ved at undgå støvsamlende gulvtæpper.

Undervisningslokaler

Undervisningslokalerne i en skole skal kunne bruges til flere og flere forskellige ting. Der skal være plads til gruppearbejde, computere, fremlæggelser, projektarbejde osv. I kravene til et lokale er der flere ting, man skal tænke på. Det drejer sig f.eks. om:

•    lokalets størrelse. 60 m2 er det mindste areal, der bygges i dag. Lokalets størrelse skal give mulighed for flere forskellige arbejdsformer.
•    sammenhæng med andre lokaler. Fx gruppelokaler, fællesarealer, værkstedsrum og lignende. Her er det vigtigt, at der er et tilstrækkeligt antal i en tilpas størrelse i nærheden af klasselokalerne.
•    møbleringsmuligheder
•    mulighed for både praktisk og teoretisk arbejde

Af muligheder skal man overveje:
•    skal små lokaler i en eksisterende skolebygning evt. lægges sammen, så tre lokaler på række bliver til to?
•    skal et lokale, der ligger mellem to andre lokaler, gøres til et fællesareal for de to lokaler og sættes i forbindelse med dem, fx med en skillevæg, der kan trækkes til og fra?
•    skal man indrette nicher i en bred gang til arbejdspladser til fx gruppearbejde?
•    skal man i stueplan bygge ekstra lokaler, fx til gruppearbejde, ud fra dem, der allerede er der?
•    skal der være adgang til udearealer fra så mange lokaler som muligt?
•    skal man inddrage udearealer til fællesrum ved at overdække dem?
•    skal der være variation i rummenes størrelse, indretning og stemning? Skal man fx sørge for, at der både er rum til få, til mange, til ro og fred, til fællesarrangementer? Nogle med højt til loftet, andre med lavere til loftet? Nogle med gulvtæpper og hulelignende kroge? Nogle med rette vinkler og nogle med skæve?

Andre lokaler og faciliteter

Ud over undervisningslokaler, skal der også være andre lokaler og faciliteter på en skole. Det skal fx være et bibliotek, der skal være faglokaler, værksteder, lærerværelse, pædagogisk servicecenter, lærerarbejdspladser, it-lokale osv. Noget så grundlæggende som toiletforhold må heller ikke glemmes.

Når man skal placere og indrette disse lokaler i en skole, skal man f.eks. tænke på:

•    at de centrale faciliteter, fx bibliotek, it-lokale og pædagogisk servicecenter skal være let at komme til fra hele skolen. Det skal fx helst       ligge nogenlunde i midten af den samlede skolebygning.
•    at faglokalerne har den rigtige størrelse og indretning
•    at faglokaler til fag, der kan supplere hinanden, ligger tæt på hinanden og evt. kan kædes sammen ved at åbne skydedøre. F.eks.             håndarbejde, billedkunst og sløjd eller biologi og fysik/kemilokalet.
•    at der er gode arbejdsforhold i faglokalerne. Fx skal sikkerhedsforholdene overholdes.
•    at der er let adgang til toiletforhold overalt på skolen.
Man kan også overveje, hvilke andre lokaler og faciliteter, det kunne være en god ide, at skolen havde. Fx et fast mødelokale for elevforeninger og elevråd, et legerum, et udstillingsrum, et hyggerum osv.

Leg og fritid

Skolen skal også give muligheder for leg og fritid. Både til frikvartererne og til de pasningsordninger, der som regel ligger ved skolen. Yngre elever har desuden særligt brug for områder, hvor de kan lege og bevæge sig, fordi det på disse klassetrin er en del af undervisningen.

På en skole bør der være:

•    legeplads
•    skolegård
•    fællesarealer med plads til leg

Man kan overveje, hvilke krav man skal stille til disse områder. Skal der fx være:
•    legepladser med mulighed for mange forskellige aktiviteter
•    områder med forskellige overflade, fx vand, jord, græs, sand, bakker, huler, læ, beplantning, sten, asfalt osv.
•    redskaber til forskellige former for leg og sport, fx fodboldmål, basketkurve, skateboardrampe, gyngestativ osv.
•    hvad er der mulighed for på den plads, man har til rådighed? Er der evt. områder, som kunne bruges til legearealer?
•    adgang til fællesarealer – udendørs eller indendørs – tæt ved klasselokalerne?
•    direkte adgang til disse arealer fra klasselokalerne?

Rent praktisk skal man tænke på:
•    hvilke muligheder man har på den plads, der er til rådighed.
•    er der områder, der kan inddrages til leg og fritid.
•    ligger områderne så den leg, der foregår der, kan forstyrre undervisningen for andre elever?
•    kan der ske ulykker med de redskaber og indretninger, man forestiller sig?

Afstandsforhold

Det er vigtigt, at der ikke er for store afstande mellem de forskellige dele af en skole. Hvis der fx er flere hundrede meter fra et klasselokale til bibliotek eller it-lokale, skal der mere til, før læreren tager klassen med derhen, end hvis det er lige om hjørnet.

Det er også vigtigt, at der ikke er langt til fællesarealer eller andre muligheder for gruppearbejde. Hvis læreren ikke kan finde eleverne hurtigt, vil de ikke så tit blive sendt ud og arbejde i grupper.

Ved store skoler er det derfor vigtigt, at man tænker over afstandsforholdene. Man kan fx sørge for at lægge ting som bibliotek og it-lokale centralt, så alle klasser har forholdsvis kort afstand.

Fleksibilitet

Når man bygger en helt ny skole, er det vigtigt at tænke på, at den skal kunne bruges mange år frem i tiden. En fremtid, hvor det ikke er til at sige noget om, hvilke undervisningsformer, man vil bruge.

Derfor er det et krav, at skolen bliver bygget, så man kan ændre på dens indretning uden det store besvær. Kort sagt skal en skolebygning være fleksibel. Det sørger man for ved fx ved at udforme indvendige vægge, så de let kan fjernes og flyttes, og så der kan opføres nye.

Form og udseende

Hvilke krav skal man stille til en skoles form og udseende? Her er det svært at give nogle overordnede bestemmelser. Der er mange muligheder, og der er mange ting, som det er en god ide at have med i overvejelserne. Det drejer sig f.eks. om disse spørgsmål:

•    hvordan gør man bygningerne lette at finde rundt i?
•    hvordan kan man sørge for, at en bygnings form passer til børn?
•    hvordan får man lys og skygge til at skabe liv i bygningen og rummene?
•    hvordan skal bygningen hænge sammen med omgivelserne?
•    hvordan får man bygningen til at inddrage flere sanser – både synet, hørelsen, lugtesansen og følesansen?
•    hvilke materialer vil give den bedste virkning – og hvilke materialer har den bedste kvalitet og holdbarhed? Her synes træ og andre           naturmaterialer at kunne holde til mange års brug uden at virke slidte.
•    hvilke farver vil gøre bygningen spændende og samtidig undgå at gøre den forvirrende?
•    hvordan kan man udsmykke bygningen både indvendigt og udvendigt? Fx med billeder, skulpturer, relieffer, planter osv.
•    hvordan kan man skabe overraskelser i bygningen? Fx små fremspring, forskellige lyde i rummet, hyggelige kroge, der ligger halvt           skjult osv.
•    hvordan kan man give bygningen forskellige, spændende former og overfladevirkninger? Fx ved at skifte mellem blødt, hårdt, groft,           glat, smalt, bredt, rundt, kantet, skråt, lige osv.
•    hvordan gør man bygningen inspirerende at arbejde og lære i?

Reparation og vedligeholdelse

Mange skoler trænger til at blive sat i stand. Det hænger ikke nødvendigvis sammen med, at skolen er gammel. Dårlige materialer og byggesjusk kan gøre sit til, at selv en ny bygning trænger til reparation. Det kan være lofter med fugtskader, vægge med huller, tapet med flapper i hjørnerne, døre, der ikke kan lukkes ordentligt, dørhåndtag, der falder af, ulækre toiletter osv.

Man kan stille en række krav til, hvor godt en skole skal vedligeholdes. Det drejer sig f.eks. om:

•    at forfaldet ikke må blive sundhedsskadeligt. Fx ved støv eller fugt.
•    at forfaldet ikke gør det risikabelt at færdes på skolen. Fx ved at trappetrin sidder løst, at man kan rive sig på gamle søm eller få stød       fra slidte ledninger.
•    at forfaldet ikke må gøre rum eller områder svære at bruge. F.eks. et lokale, hvor døren ikke kan lukkes ordentligt, eller en trappe,             hvor gelænderet sidder løst.

Derudover kan man diskutere, hvor stor rolle en bygnings udseende skal have. Hvilke krav kan man stille til, at omgivelserne er velholdte og pæne? Er det fx i orden, at malingen på væggene er krakeleret nogle steder? At lakeringen på gulvene er slidt? Eller at facaden er beskidt?

Pictures
Image
Credits
Photo: Andreas Trier Mørch, Arkitekturbilleder.dk
Frikøb
Frikøbt
Short description
Her kan du læse om de forskellige krav, man stiller til skolebygninger. Du kan også læse om forskellige muligheder, som det er vigtigt at overveje, før der bygges.
Actors
Channel