Trapholt Kunstmuseum

By Anonymous (not verified), 22 January, 2019
Short description
Trapholt Kunstmuseum ved Kolding viser, at modernismens arkitektur kan være både prisbillig og vellykket.
Description

Et højdepunkt i 1980’ernes kunstmuseumsbyggeri er Trapholt Museum. Arkitekterne Bente Aude og Boje Lundgaard vandt i 1982 konkurrencen om at tegne museet. Det ligger på en naturskøn grund med udsigt over Kolding Fjord.

Projektets grundelement er en lang mur, som snor sig ned ad grunden. Muren begynder ved parkeringspladsen og løber gennem parken, som den deler op i en vestlig og en østlig del. Herefter fortsætter muren ind i selve museumsbygningen, hvor den bliver en lang gang – den såkaldte museumsgade. Museumsgaden strækker sig i hele bygningens længde.

Til museumsgadens ene side ligger udstillingsrummene, der alle har forskellig størrelse, form, loftshøjde og belysning. Huset ligger på et skrånende plan. Museumsgadens gulv følger faldet, mens det svagt hvælvede loft forbliver vandret. Det betyder, at loftshøjden øges ned gennem bygningen – både i gaden og i udstillingsrummene. Udstillingsrummene udgør et dynamisk og flydende forløb af rum, der fastholdes af den stringente museumsgade.

Den sidste etape af den lange mur adskiller museets parkeringsplads fra skulpturhaven. Den blev opført i 1996 efter idé af billedkunstneren Finn Reinbothe. Samme år blev Trapholt Kunstmuseum udvidet med et underjordisk møbelmuseum, der er forbundet med det øvrige museum via en rotunde. Desuden byggede museet en særudstillingssal, som er placeret parallelt med muren.

Trapholt Kunstmuseum er et meget prisbilligt anlæg, der illustrerer, at modernismens arkitektur godt kan realiseres på et lavt budget.

Address
Æblehaven 23, 6000 Kolding
Coordinates
POINT (9.532206 55.49935)
Actors
Organization
Role
Organization
Role
Categories
Case Category
Area
Case Style History
Build year
1985
Pictures
Image
Credits
Photo: Andreas Trier Mørch, Arkitekturbilleder.dk
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Andreas Trier Mørch, Arkitekturbilleder.dk
Frikøb
Frikøbt
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off