Københavns Lufthavn, Kastrup – som lufthavnen retteligt hedder – sender flyrejsende gæster afsted på en behagelig rejse, inden de er trådt ombord på flyet. En særlig blød lyd møder nemlig de rejsendes skosåler, når de bevæger sig fra sandstensgulvene i Terminal 2 og 3, op ad trappen og træder ud på trægulvene på første sal. Overgangen af lydene fra de hårde gulve i gadeplan skal markere, at man nu som passager kan sænke skuldrene. Lyden skal udløse en ubevidst følelse af hjemlighed og tryghed – som når man bevæger sig rundt på stuegulvet derhjemme. Bagagen er afleveret og rejsen kan begynde.
Forbillede for resten af verden
Vilhelm Lauritzen var den første til at anvende denne opbygning, som utallige lufthavne i verden senere er opført efter. Nemlig at lave en klar opdeling mellem det man på lufthavnsk kalder ”landside” og ”airside”. Denne overgang blev første gang anvendt i lufthavnens første egentlige terminal, Vilhelm Lauritzen Terminalen fra 1939. En bygning, som under stor mediebevågenhed blev flyttet til modsatte ende af lufthavnsområdet i 1999.
Kig op!
Lofterne i lufthavnens terminaler har alle deres eget unikke design. Fra den generøse brug af dagslys i Terminal 2 til inspirationen fra luftens transportmidler i Terminal 3, hvor loftet er formet efter buede vinger, der set fra luften minder om en klassisk papirflyver. Bygningens smalle spids peger mod nedgangene til lufthavnens metro og tog. Mens rummet til den modsatte side åbner sig som en katedral. En række af 22 meter høje søjler bærer taget, hvorfra lyset strømmer ind af et aflangt glasparti.
Luftfart og arkitektur igennem 100 år
Københavns Lufthavn i Kastrup har eksisteret i flere forskellige udgaver gennem årene. Udgaven som vi kender i dag, udspringer af den nuværende modernistiske Terminal 2, der stod færdig i 1960 og Terminal 3, som åbnede for passagerer i 1998. Og med undtagelse af det første bygningsanlæg – kaldet Træslottet, som blev opført i 1923-26 af arkitekten Waldemar Jørgensen, har lufthavnens arkitektur i store træk været tegnet af Vilhelm Lauritzen og hans arvtagere. I 2005 stod tegnestuen bag et nyt 72 meter højt kontroltårn, i 2020 blev Finger E indviet og Vilhelm Lauritzen Arkitekter kommer også til at stå for en fremtidig udvidelse af Terminal 3.
Lufthavnens mange knopskydninger
Øgede krav til kapacitet og rollen som hub for mange skandinaviske flyrejsende har gennem tiden givet lufthavnen vokseværk. Og her har andre tegnestuer også spillet en betragtelig rolle i lufthavnens udformning. KHR Architecture stod i 1986 for en modernisering af Finger B, samt opførelsen af Finger D i 1999. Holm & Grut Arkitekter genopførte Finger A i 1995 og stod i 2001 for en udvidelse i terminalområdet ved Finger C.
