Vester Voldgade

By Anonymous (not verified), 20 December, 2018
Short description
Via et ekstra bredt fortov i solsiden, særlig belægning og beplantning bliver mennesker ledt venligt mellem to af byens centrale samlingssteder, BLOX og Rådhuspladsen. Restauranter og bænke inviterer til ophold undervejs.
Description

Vester Voldgade løber gennem det mest centrale København og var førhen en yndet smutvej for bilister på gennemfart. En stor omlægning har imidlertid sendt bilerne på retræte. Fire vejbaner er blevet til to, og en lang række parkeringspladser er sløjfet. Den ekstra plads er vekslet til de bløde trafikanters fordel. Cyklisterne har fået brede cykelstier og fodgængere kan promenere på det nye strøg, hvor der er skruet op for boulevardstemningen med grønne alléer og udeservering.

Attraktiv Promenade Med Byliv I Centrum

Ambitionen for omlægningen af Vester Voldgade var netop at skabe en attraktiv promenade, der kunne tiltrække beboere, besøgende og turister - og skabe et rigt byliv med plads til leg, mødesteder, handel og kulturliv.

Det boulevardlignende område, der er belagt med store granitfliser i tre stoflige gråtoner, er udstyret med bænke og forskudte trærækker, der indbyder til et rigt cafémiljø.

Fuld Udbytte Af Solens Stråler

Solen har haft stor indflydelse på disponeringen af det nye Vester Voldgade. Den brede promenade med udeservering er nemlig placeret i solsiden af gaden, så de til tider sparsomme soltimer kan udnyttes fuldt ud. Skyggesiden anvendes til en smal kørebane samt cykelsti og fortov i almindelig størrelse. Al parkering er også placeret i skyggesiden.

Tre Nye Pladser

I tillæg til omlægningen af Vester Voldgade, har København fået tre nye pladser - Dantes Plads, Vartov Plads og Skolepladsen foran den Classenske Legatskole. Pladserne bindes både fysisk og visuelt sammen af Vester Voldgade og dennes trærækker og belægning, der går igen på pladserne.

Den nye Vartov Plads ligger foran Vartov og løber langs Vester Voldgade, lige overfor Rådhuspladsen. Her er en række parkeringspladser skiftet ud med en grøn promenade med fortovscaféer, kirsebærlund og god plads til ophold og eventuelle markeder.

Den kileformede Dantes Plads' forbinder Vester Voldgade med H. C. Andersens Boulevard lige overfor Glyptoteket. Her var tidligere fyldt op med parkerede biler, men de dage er ovre. Parkeringspladserne er nu rykket tættere på H. C. Andersens Boulevard, og pladsen har fået ny belægning af kulbrændte gul-orange klinker, der skaber visuelle referencer til Glyptoteket og Nationalmuseet, som ligger ganske nær. Flere steder er belægningen hævet i bølger, der kan bruges som siddemøbler, til arrangementer og til at skate på.

Skolepladsen

Foran Den Classenske Legatskole suger kørebanen maven ind og reduceres til et enkelt ensrettet spor belagt med brosten. Således bliver der rum til Skolepladsen, der breder sig på tværs af Vester Voldgade.

Samlende Byrum I Metropolzonen

Omlægningen af Vester Voldgade og de tre pladser er en del af et større udviklingsprojekt for 'Metropolzonen'. Metropolzonen betegner den del af Indre København, der strækker sig fra Kalvebod Brygge til Skt. Jørgens Sø og fra Hovedbanegården over Rådhuspladsen til Vester Voldgade. Planerne for Metropolzonen skal forbedre sammenhængen i Inde København og forbindelsen til eksempelvis havnen. Omlægningen af Vester Voldgade bidrager til disse planer med en bedre forbindelse til indre by, havnen, vandet og det nye Bryghusprojekt, der står færdig i 2018.

Planerne for Metropolzonen blev søsat i 2007 og er stadig under udførsel. Vester Voldgade stod færdig i 2013.

Address
Vester Voldgade, 1552 København
Coordinates
POINT (12.573563 55.674154)
Actors
Organization
Role
Organization
Role
Organization
Role
Organization
Role
Categories
Case Category
Case Style History
Build year
2013
Pictures
Image
Credits
Photo: Rasmus Hjortshøj - COASTCOBE
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Rasmus Hjortshøj - COASTCOBE
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Jules Gassot
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: GHB Landskabsarkitekter
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Jules Gassot
Frikøb
Frikøbt
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off