Industriens Hus

By Anonymous (not verified), 20 December, 2018
Short description
På en af landets mest attraktive adresser har Industriens Hus fået en markant ansigtsløftning fra tung 70'er-facade til et nutidigt udtryk, der spejler de historiske bygninger på Rådhuspladsen i glasfacaderne.
Description

Tegnestuen Transform har sat stregerne til det stærkt ombyggede Industriens Hus på Rådhuspladsen.

I de senere år er det blevet diskuteret, om Rådhuspladsen lever op til sin rolle som byens midtpunkt og et af de første steder, man møder som turist eller besøgende i byen. Særligt Industriens Hus på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade var længe under anklage for at være utidssvarende og uimødekommende - sin prominente beliggenhed taget i betragtning.

Da Dansk Industri samtidig manglede kvadratmeter lå svaret ligefor, og i 2009 fremlagde den århusianske tegnestue Transform et forslag til en gennemgribende om- og tilbygning af huset.

Fra teglsten til glasfacade

Lige siden man nedlagde toldboden ved Vesterport i forrige århundrede har Industriforeningen (nu Dansk Industri) haft til huse på grunden. Siden 1979 i en bygning af arkitekt Erik Møller, som mange nok husker for den mørke teglstensfacade og de store lysreklamer for foreningens medlemmer, der prydede facaden mod pladsen.

I den nye bygning har man valgt at bryde med den tunge og lukkede facade - helt og holdent. Det nye hus står som en ren glasfacade i et spinkelt ophæng af stålrammer. Rammerne er drejet 45 grader og tegner et harlekinmønster hele vejen rundt ombygningen.

Om- og tilbygning

I stedet for fuldstændig at fjerne hele det eksisterende hus, har man lavet en såkaldt stripning af bygningens forreste del, hvor alt undtagen betonkonstruktionen er pillet ud. Derefter er søjlerne blevet forstærket og der er bygget til, så huset får en skrå facadelangs H. C. Andersens Boulevard og Rådhuspladsen samt to etager ekstra på toppen.

Mod Vesterbrogade er bygningen forhøjet med tre etager, så husets får en samlet højde på 8 etager. På bagsiden ind mod Tivolier der tilføjet en ny fløj, der trapper ned til to etagers højde med små have anlæg på tagfladerne.

Dobbeltfacade mod trafikstøj

Den nye facade i Industriens Hus er udført i to lag. En indre termorude holder på varmen, og det ydre glaslag beskytter mod vind og vejr og skærmer samtidig af for trafikstøjen fra et af landets mest trafikerede vejkryds.

Energimæssigt har dobbeltfacaden den fordel, at den inderste isolerende del ikke er påvirket af vinden og derfor ikke afkøles så meget som den ydre facade. I sommerperioden ventileres varmen fra den ydre facade væk naturligt ved at åbne en lem i toppen af mellemrummet mellem de to facader.

Ved Rådhuspladsen er den indre facade trukket tilbage i seks etager, så der opstår en høj uopvarmet foyer ved bygningens hovedindgang.

Butiksliv og lysreklamer

Førhen lå stueetagens butikker samlet om en indvendig lukket arkade, men i det nye Industriens Hus har butikkerne front mod gaden og er således med til at åbne bygningen op mod omgivelserne.

Lysreklamerne skinner stadig om kap på facaden, men denne gang i energirigtige LED-udgaver. Og det er ikke kun reklamerne der sender kulørt lys ud over Rådhuspladsen; selve rammerne i facaden har indlagt LED-belysning, som kan programmeres til at vise forskellige farver og mønstre.

Address
H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København
Coordinates
POINT (12.567747831345 55.675460998056)
Actors
Organization
Role
Organization
Role
Organization
Role
Organization
Categories
Case Category
Case Style History
Build year
2013
Pictures
Image
Credits
Photo: Jens Markus Lindhe
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Jens Markus Lindhe
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Jens Markus Lindhe
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Jens Markus Lindhe
Frikøb
Frikøbt
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off