En folkepark har set dagens lys på det ydre Nørrebro. Langs med skinnerne mellem Nørrebro station og Bispebjerg station ligger DSB-arealet, der, som navnet antyder, tidligere blev brugt af statsbanerne. I 2008 købte Københavns Kommune arealet og indledte en lang proces, der nu har ført til, at København har fået den helt nye Mimerspark.
Mimersgadekvarteret
Projektet på DSB-arealet er blevet til på baggrund af områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret, et tæt bebygget kvarter på Nørrebro med 16.000 indbyggere, og hvor halvdelen af beboerne er under 30 år. Områdefornyelsen har gennemført intet mindre end 120 forskellige projekter mellem 2004 og 2009 i samarbejde med beboere, foreninger og erhvervsliv, som også i dag er med til at drive projekterne frem og forankre dem i kvarteret.
Partnerskabsprojekt
På grund af den tætte bebyggelse har udearealerne været særligt i fokus for områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret.
Københavns kommune og Realdania har sideløbende med fornyelsen indgået et samarbejde om tre konkrete projekter under navnet 'Partnerskabsprojektet', hvor netop udearealerne er i fokus.
De to første projekter er Nørrebrohallen, der er blevet omdannet til et idræts- og kulturhus, samt Superkilen, der med sine tre farver; rød, sort og grøn, binder Nørrebrogade og Tagensvej sammen med et oplevelses- og aktivitetsstrøg. Mimersparken er det tredje projekt.
Aktivitets-testzone
Som en indledning til arbejdet med den nye park besluttede kommunen at bruge tre år fra 2008 til 2010 på en håndfuld lokale by-eksperimenter. Derfor kaldte de den kommende park for en aktivitets-testzone.
Ideer og visioner blev testet og afprøvet som midlertidige aktiviteter. Forsøgene skulle både vise hvilke former for aktivitet, der kunne finde sted i den kommende park og være med til at skabe ejerfornemmelse for den nye park blandt kvarterets beboere. Derfor blev der også nedsat en følgegruppe, der har sørget for, at resultaterne er blevet inddraget i den endelige plan.
Multipark
Den konkrete udformning står arkitekt Paul Børling, Thing Brandt Landskab og Peter Holst Arkitektur og Landskab for.
Mimersparkens overordnede form består af en blød, skovagtig kant mod togskinnerne og en urban kant, hvor streetbasket baner og bordtennisborde danner overgangen fra parken til Mjølnerparken.
I hver ende er der forskellige sportsfaciliteter. I den ene ende er der en fodboldbane på kunstgræs, som kan bruges både af foreninger og af private, og i den modsatte ende er der en multibane til for eksempel hockey eller basket. De to aktiviteter er suppleret med et lille parkouranlæg, grillpladser til de madglade, legeplads til de mindste og en frugtlund for de borgere, som har brug for et pusterum midt i byen.
Parken er altså delt ind i zoner, som byder på meget forskellige aktiviteter i håbet om, at det bliver en park for alle generationer i København.
I nærheden af Mimersparken
I samme område findes der flere tilbud til bydelens mange børn og unge. I krydset mellem Lygten og Frederikssundvej ligger Kampsportens Hus, en lanterne i et virvar af hverdagsliv, der inviterer indenfor til forskellige asiatiske kampsportsgrene. Lidt længere nordpå ligger Sjakket, en nedlagt fabriksejendom, der i dag fungerer som fristed for de unge borgere.
