Cube Berlin: Kvadratisk, praktisk, skulpturel

By Andreas, 2 February, 2024
Short description
I hjertet af Berlin har den danske arkitektvirksomhed 3XN skabt Cube Berlin, der fortolker terningeformen på ny. De udvendige mål på bygningen er ens i alle retninger – altså en kubisk form. Men overfladen er tænkt helt ud af boksen.
Description

Cube Berlin ligger klos op ad hovedbanegården i den tyske hovedstad. Her på Washingtonplatz reflekterer kontorbygningen sine omgivelser i prismeformede mønstre og giver forbipasserende et transformeret spejlbillede af dem selv og livet omkring dem. De omkringliggende historiske berliner-vartegn bliver også spejlet i facadens mange vinkler og kaster nyt kalejdoskopisk lys over omgivelserne.

Ikke et drivhus

Når en bygning er helt beklædt med glas, er der ofte en risiko for, at den kommer til at virke som et drivhus på de varme dage – en sauna i solskin. Men Cube Berlin opfylder ¬strenge energieffektivitetsstandarder med sit særlige design. Facaden består af et ydre lag af glas og et indre lag af termisk isoleret glas.

Mellem de to lag af glas skabes der et hulrum, som varierer lige fra 30 cm til over 2 meter i bredden – alt afhængig af vinklen på facadens trekantede spejlfacetter. Det muliggør naturlig ventilation som sikrer, at bygningen ikke bliver en overdreven varmeboks på solrige dage.

Ved første øjekast ser man det ikke, men facaden på Cube Berlin gemmer også på flere udendørs terrasser. På alle bygningens fire sider er der aflange balkoner kilet ind i den prismeformede spejloverflade. På taget er der desuden en stor tagterrasse, der danner ramme om et fællesområde for folk i bygningen.

Vi kan allerede se, at fodgængere tiltrækkes af bygningen; de nyder at fange deres refleksioner i glasset.
– Kim Herforth Nielsen, grundlægger og kreativ direktør i 3XN

Smart bygning

Cube Berlin har sin egen app, som giver brugerne mulighed for at tilpasse og styre funktioner som for eksempel indendørs opvarmning og afkøling, adgangskontrol via ansigtsgenkendelse, vedligeholdelse, reservation af p-pladser og mødelokaler, opladning af elbiler og elcykler.

Gennem brugernes adfærd ”lærer” Cube Berlin og tilpasser sig løbende. Det resulterer i en bygning, der hele tiden justerer sig i forhold til indeklima og energiforbrug. Tanken er, at bygningen og dens brugere fungerer i et samspil, der i sidste ende gør bygningen bedre for mennesker og planeten.

I nærheden af Cube Berlin

Cube Berlin ligger i den sydlige ende af den såkaldte Europacity masterplan, som er et voksende urbant område ved Berlin Hauptbahnhof – hovedbanegården i Berlin. Herfra er der let adgang til andre centrale steder i byen, enten til fods, på cykel eller med offentlig transport. Lidt syd for ligger Rigsdagsbygningen, der huser det tyske parlament. En kort gåtur herfra ligger Brandenburger Tor, den berømte, og eneste bevarede, byport til Berlin.

Coordinates
POINT (13.369197 52.523533)
Actors
Organization
Role
Organization
Role
Organization
Role
Organization
Role
Categories
Case Category
Case Style History
Build year
2020
Pictures
Image
Credits
Photo: Adam Mørk
Image
Credits
Photo: Adam Mørk
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Adam Mørk
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Adam Mørk
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Adam Mørk
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Adam Mørk
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Adam Mørk
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Adam Mørk
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Adam Mørk
Frikøb
Frikøbt
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off