Den tunesiske mosaikbænk er dækket af en slags glaserede fliser, som er typiske for Nordafrika, men også almindelige i Sydspanien og Portugal. Brugen af mønstrede fliser var især udbredt i den periode, hvor de muslimske maurere var kulturelt dominerende i hele regionen omkring Gibraltarstrædet, mellem det 8. og det 15. århundrede. Fliser og andre ornamentale elementer var fulde af slyngede og geometriske former og blomstermotiver. Den udbredte brug af mønstre i denne region var knyttet til den såkaldte anikonisme, som undgik direkte afbildninger af gudeskikkelser og hellige personer til fordel for mere symbolske eller suggestive billeder. I den muslimske kultur var denne praksis dominerende, men den blev fortolket mere eller mindre bogstaveligt i forskellige perioder. Det arabiske ord for glaserede fliser er al zulay (الزليج) eller zellige, som simpelthen betyder ”poleret sten”. Både teknikken og betegnelsen blev overtaget i forskellige regioner på begge sider af Middelhavet. I Portugal står det indførte ord azulejo som et minde om oprindelsen til denne slags fliser, som i dag betragtes som et karakteristisk arkitektonisk element og et kulturelt ikon for landet.
Case type
Description
Coordinates
POINT (12.544598 55.704696)
Actors
Categories
Pictures
Theme
Concept
Nej
Type i Superkilen
Country and city
Channel
Exclude
Off