Superkilens sorte skraldespand står i den lille by Gretna, et stenkast fra den skotske grænse til England. Landsbyens lille udstykning, Gretna Green, har gennem mere end 200 år haft en særlig status som bryllupsby i engelsk kultur. Siden Lord Hardwickes ægteskabslovgivning i 1753, der forbød unge under 21 år at blive gift uden forældrenes samtykke, har engelske par krydset grænsen for at blive gift i Gretna Green. Lovgivningen gjaldt nemlig ikke i Skotland, hvor drenge kun behøvede at være 14 og piger kun 12. Den liberale skotske ægteskabslovgivning krævede blot to vidner, og så kunne praktisk talt enhver forestå vielsen. I Gretna Green blev det ifølge traditionen især smeden, der ordnede den sag. Og selvom lovgivningen blev afskaffet igen i 1849, tager tusinder af engelske par stadig rejsen til Gretna Green i dag for at blive gift foran smedjens gamle ambolt.
Case type
Description
Coordinates
POINT (12.5423567 55.7010793)
Actors
Categories
Pictures
Theme
Concept
Nej
Type i Superkilen
Country and city
Channel
Exclude
Off