Enghave Plads: Vesterbros genoplivede hjerte

By Mathias, 23 March, 2020
Short description
Er der stadig plads til de hjemløse på en af byens bedste pladser? Det spørgsmål måtte besvares, da Enghave Plads gjorde sig klar til en ny metrostation.
Description

Enghave Plads var engang et samlingssted for hjemløse og andre udsatte i byen. De brugte pladsen som dagligstue og satte deres tydelige præg på bybilledet. I 2019 blev renoveringen af den gamle plads fra 1897 færdig, og nu har de hjemløse fået deres eget lille byrum i den fjerne ende af pladsen. Bag en børnehavelegeplads og høje bøgehække, væk fra hverdagens forjagede travlhed.

Samtaleterapi i det fri

Pladsen er genopstået som metro-forplads - og måske den mest sociale af slagsen. Ligefrem et samtaleterapeutisk byrum er Enghave Plads blevet kaldt af en arkitekturanmelder. Her er masser af siddepladser, beplantning og et flot lille springvand. Rundt om er åbnet den ene café efter den anden. Et antal specialdesignede røde bænke slynger sig rundt på pladsen. Designet er et af de mere vellykkede og passer i sit udtryk naturligt ind i det farverige kvarter.

”Istedgade overgiver sig aldrig”

At bygge nyt på Vesterbro er ellers blevet lidt af en balancegang, og historien har gang på gang vist, at de lokale ikke finder sig i hvad som helst. Enghave Plads er ingen undtagelse. På pladsen stod før renoveringen et 114 år gammelt kastanjetræ. Træet faldt ikke uden kamp, da de lokale med demonstrationer og underskriftindsamlinger kæmpede imod. Kastanjen blev fældet, dog først efter løfter om et nyt træ. Er du lokal, ser du sikkert stadig træet for dig og tænker tilbage på det leben, det tiltrak under sin prægtige krone.

Både træet og debatten om de hjemløse på Enghave Plads er klassisk Vesterbro. Bydelen er i sin selvforståelse præget af tolerance og solidaritet. I området omkring pladsen ligger bl.a. Kvindenødherberget, værestedet Arkona for udsatte grønlændere og Kirkens Korshærs varmestue. I dag er det dog de ressourcestærke og deres caféer og tøjbutikker, som dominerer gadebilledet i det gamle arbejderkvarter, men Vesterbro-ånden lever stadig i det lokale slogan: ”Istedgade overgiver sig aldrig.”

I nærheden af Enghave Plads

I Saxogade ligger Settlementet, der bl.a. driver socialøkonomiske butikker og caféer. Snup en dagens ret på Café Sonja og støt et meningsfyldt arbejdsfællesskab, eller besøg Fredes Woodshop, hvor der kommer mennesker med forskellig bagage, der vil hinanden og arbejdet med træ. Produkterne kan købes i den grønne nabobutik Grønne Kræfter.

 

Fakta:

  • Citatet ”Istedgade overgiver sig aldrig” stammer fra slutningen af 2. verdenskrig, hvor det kommunistiske parti smed flyveblade over København under folkestrejken i 1944. Citatets fuld længde er: ”Rom og Paris kan I ta’, men Stalingrad og Istedgade overgiver sig aldrig.”
  • Mange madanmeldere har været i København, siden den nye gastronomiske bølge kickstartede med Noma tilbage i starten af 10'erne. En af de mere kuriøse er den amerikanske rapper Action Bronson, som i sin VICE-dokumentar ’Fuck, that’s delicious’ bliver mundlam over bl.a. de fancy restauranter Noma og Amass, men også over den mere simple kebab-joint Kebabistan på Istedgade 105.
Coordinates
POINT (12.546537 55.667124)
Actors
Categories
Case Category
Case Style History
Build year
1897
Rebuild year
2019
Pictures
Image
Credits
Photo: Metroselskabet / Reginaldo Fonseca Sales
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: CMC
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Daniel Rasmussen, CMC
Frikøb
Frikøbt
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off