Vikingeskibsmuseet: Udskældt mesterværk for vikingernes skibe

By Søren Berg, 14 September, 2019
Short description
Vikingeskibsmuseet er et internationalt mesterværk, som har mødt omfattende kritik. Bygningen skal rives ned, men dens filosofi er så gennemført, at den vil leve videre på stedet længe fremover.
Description

Man skal ikke mere end tre skridt indenfor døren, før man oplever storheden. Landskabets smukke horisontlinje og fjorden bliver rammet ind af en gigantisk glasvæg med kvadratiske vinduesfelter. 

Midt i det hele svæver de fem spinkle, elegante vikingeskibe, som stykke for stykke blev genskabt i Vikingeskibsmuseets store hal gennem museets første 24 leveår. 

Bygningens beton er så spinkel, som ingeniørerne kunne forsvare at bygge den, men danner det næste lag i formidlingen: Bygningen er moderne, retlinet og brutal i sit formsprog som kontrast til den poesi og lethed, vikingeskibene er bygget med.

Selvom Vikingeskibsmuseet er blevet kritiseret kraftigt, særligt for at vende ryggen til byen, har bygningen status som et internationalt mesterværk indenfor brutalismen, blandt andet på grund af de to ovennævnte kvaliteter. 

Og på museet har arkitekturen i den store hal sat så dybe spor, at den kan aflæses i nybyggerierne på Museumsøen fra årtusindskiftet: Hvor natur og skib også mødes på selve det sted, det hele foregik. 

Vikingeskibsmuseets hal er så medtaget af tidens tand og truet af stormflod, at det haster at få bygget et nyt hus til de enestående skibsfund fra Skuldelev. Det er planen, at arkitekt Erik Christian Sørensens enkle filosofi for formidling af vikingetiden skal være værdigrundlag for dette nye byggeri.

Facts

  • De fem skibe blev udgravet i 1957-62, og Vikingeskibsmuseet blev indviet i 1969. Det blev affredet i 2018 og processen omkring et nybyggeri blev indledt.
  • Skibene kan ikke blot flyttes, da de er rekonstrueret på stedet. De skal dog placeres højere end i dag, så de ikke er i fare for at blive oversvømmet ved stormflod.
  • Under stormen "Bodil" i 2014 steg vandstanden til 2 meter over normalen i Roskilde Fjord. Vandet stod op over museets ruder, der trods forstærkninger var ved at sprænges.

Omgivelser

Museumsøsen er et åbent og lettilgængeligt miljø, hvor museet arbejder med rekonstruktioner af vikingeskibe efter gamle forskrifter. Området, der er skabt i 2000, er rigt på sanseoplevelser og viden. Samtidig er det interessant som en moderne videreførelse af Vikingeskibsmuseets værdier med rødder i 1960’erne.

Roskilde Gasværk ved havnen er i dag glasværksted og kunstgalleri. Bygningen er fra 1863 og et fredet eksempel på en tidlig industribygning. Stilarten er historicisme.
Fjordstien fører forbi oplevelseshavnen og Kællingehaven. 

1 kilometer fra havnen ligger Skt. Hans Hospital, som blev påbegyndt i 1807. Komplekset er en arkitektonisk perle med værker af blandt andre Thorvald Bindesbøll. Caféen Sankt Hans Have er et kærkomment stop.
 

Address
Vindeboder 12, 4000 Roskilde
Coordinates
POINT (12.0782869 55.6507657)
Actors
Organization
Role
Organization
Role
Organization
Categories
Case Category
Area
Case Style History
Build year
1969
Pictures
Image
Credits
Jakob Fälling
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Jakob Fälling
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Jakob Fälling
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Jakob Fälling
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Jakob Fälling
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Jakob Fälling
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Jakob Fälling
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Jakob Fälling
Frikøb
Frikøbt
Author name
Jakob Fälling
Concept
Nej
Country and city
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off