I midten af 1920’erne begyndte en ny skoletype at afløse de gammeldags korridorskoler, der hidtil havde domineret. Det var den såkaldte aulaskole, hvor klasseværelserne er samlet omkring et stort samlingsrum, aulaen. En sådan skole er Skolen ved Sundet. Den er opført af arkitekten Kaj Gottlob, der begyndte som nyklassicist, men bevægede sig over mod funktionalismen.
Fri fortolkning af funktionalismens parole
Funktionalismens parole om lys og luft som en kilde til sundhed skabte i begyndelsen skoler uden store rumlige oplevelser. Men i Skolen ved Sundet er idéen frit fortolket med tilskud af både dekorationer og andre former end de firkantede.
Skolens centrale aula er således oval og har et stort københavnskort udskåret i gulvet og en stor kompasrose i loftet. Tidens fokus på lys, luft og hygiejne afspejler sig i klasselokalernes meget store vinduespartier og i skolens forbindelse til naturen. Her var oprindeligt både skolehaver, rosenhave og pergolaer, ligesom aulaen havde blomsterhaver på balkonerne.
Plads til pleje og hviletid
Ved siden af Skolen ved Sundet opførte Gottlob omtrent samtidig Friluftsskolen, som er en af de mest transparente bygninger i Danmark. Den var beregnet til svagelige børn med for eksempel tuberkulose. Ud over undervisning i almindelige skolefag indgik pleje, hviletid og fornøden lægebehandling i skoletiden.
Friluftsskolen – eller Svagbørnsskolen som den også blev kaldt – skiller sig ud med sine seks ottekantede klasselokaler. Herfra er der via en rampe adgang til førsteetagens liggesal med glaspartier, der kan åbnes om sommeren. Klasselokalernes store vinduespartier danner sammen med liggehallens vinduer én sammenhængende, skulpturel glasfacade.
Renovation efter mange år
Begge skoler var i mange år misligholdt, men Skolen ved Sundet er nu renoveret og fredet. Også Friluftsskolen er blevet restaureret. Friluftsskolen fungerer i dag som en afdeling for bevægelseshæmmede børn under Skolen ved Sundet.
