Allerede i 1420’erne opførte Erik af Pommern borgen Krogen på pynten ved Helsingør. Det var et stærkt befæstet borganlæg bestående af en 3 meter tyk ringmur og fire bygninger, hvorfra kongens mænd opkrævede told fra størstedelen af de skibe, der passerede strædet ud for Helsingør.
I 1574 påbegyndte kong Frederik II under ledelse af den flamske arkitekt Hans van Paeschen en stor ud- og ombygning. Hensigten var både at styrke forsvarsværkerne og skabe et pragtslot. I 1577 blev arbejdet overtaget af en anden flamsk arkitekt, Antonis van Opbergen, der beklædte slottets røde murstensmure med sandsten og tagene med kobber. På samme tid fik slottet navnet Kroneborg, hvis første del – krone – signalerer, at det er kongelig ejendom.
I 1585 stod slottet færdigt. Fire forskellige hjørnetårne og klokketårnet stod i fin kontrast til facadernes vandrette bånd og gesimsfrise. Med sin rige skulpturudsmykning var Kronborg ikke alene Nordens stærkeste fæstning, men også det mest storslåede slot. Rygtet om Frederik II’s pragtslot nåede blandt andre den engelske dramatiker Shakespeare, der brugte Kronborg som ramme for sit berømte skuespil ‘Hamlet’ fra 1603.
Under en brand i 1629 gik store dele af Kronborg til grunde, men Christian IV istandsatte det straks og tilføjede nye udsmykninger i tidens barokstil. Knap var arbejdet færdigt, før svenskerne i 1658 bombarderede slottet og fjernede en del kunstskatte som krigsbytte.
Gennem tiden boede de danske konger indimellem på Kronborg. Fra 1785 til 1923 blev slottet primært anvendt som kaserne. Fra 1924-38 stod arkitekt J. Magdahl Nielsen for en gennemgribende restaurering af Kronborg, og i dag fungerer slottet som museum.
Kronborg er et af de bedst bevarede danske eksempler på den nederlandske renæssance og blev i 2000 optaget på UNESCOs liste over verdens kultur- og naturklenodier.
