M/S Museet for Søfart: Smukt hul i jorden

By Anonymous (not verified), 30 May, 2019
Short description
Det var en skandale, da BIG brød med konventionerne og reglerne, men resultatet har vundet international anerkendelse.
Description

Kronborg står som et eventyrligt monument for såvel besøgende som lokale. I hundredevis af år har den sikret Øresundstolden i samspil med Kernen i Helsingborg. 

Da det nye Søfartsmuseum skulle placeres i nærheden af det gamle skibsværft på havnen i Helsingør, skulle intet komme i vejen for udsigten til det UNESCO bevarede renæssanceslot. 
Det betød, at det kommende museum ikke måtte stikke så meget som 1 meter over jorden. Hvilket i sig selv medførte at den eneste mulige byggegrund var nede i den gamle tørdok. 

Den efterfølgende arkitektkonkurrence endte med ingenting. Det gjorde den af den simple årsag, at det bedste projekt ikke opfyldte reglerne.  

Museet skulle holde sig inden for tørdokkens vægge. 

BIG havde andre planer. For i stedet for at fylde tørdokken op med museum, ville de gøre tørdokken til den største attraktion for museet i stedet. De ville så at sige bygge museet ind i dokkens vægge i stedet. 

Den proces førte til et prisvindende museum, men førte samtidig også til et ramaskrig i den danske arkitektstand. For at BIG kunne få lov til at vinde konkurrencen, måtte konkurrencen først laves om, så det blev tilladt at bygge uden for tørdokkens vægge. Spillereglerne blev skrevet om midt i kampen.

Resultatet taler dog for sig selv. Siden 2013 har museet vundet den ene pris efter den anden bl.a. som vinder af RIBA Awards 2014 og vinder af World Architecture Festivals pris for bedste kulturbyggeri. BIG havde ramt rigtigt. 

Den gamle doks rå karakter er bibeholdt og iscenesættes nu af gennemskærende gangbroer. Broerne forbinder museets funktioner rundt om dokken. Udformningen af vægge og trapper vækker minder om skibes formgivning. Indenfor forkæles man med det bedste fra de skandinaviske arkitekturtradition. Her er lyst, venligt og imødekommende. 

Den gamle tørdok blev altså ikke fyldt op med museum, men blev i stedet gjort til det største udstillingsobjekt i noget museum i hele verden. 150 meter langt, 8 meter højt og 20 meter bredt måler det gigantiske udstillingsobjekt. 

Fakta

  • Rundt om museet er placeret 94 pullerter i kinesisk granit. De står ikke tilfældigt placeret, for de er arrangeret i morsekode med bænkene som streger og skamlerne som prik. Tilsammen danner de ordene: ’MS Museet for Søfart’ og ’Det er nødvendigt at sejle’. Citatet ’det er nødvendigt at sejle’ er en del af en ordre fra Pompejus i 56 f.Kr. til at trodse vejret og sejle en livsnødvendig last kort til Rom. Senere benyttede Hansaforbundet det som valgsprog.
  • Dokken er sådan set under havets overflade, hvilket i praksis betyder at den fungere som et skib. Det bliver skubbet op af vandtrykket og vil helst ligge over vandoverfladen. Det forhindrer 466 jordankre som stikker længere ned end Rundetårn er højt i jorden under dokken. 
  • Søfartsmuseet er ikke kun kendt for udstilling og arkitektur. Museet spillede en rolle i den danske Netflix-produktion The Rain. En postapokalyptisk serie om en dødelig virus som udsletter største delen af den skandinaviske befolkning. 
Address
Ny Kronborgvej 1, 3000 Helsingør
Coordinates
POINT (12.616238 56.038728)
Actors
Organization
Role
Organization
Role
Organization
Categories
Case Category
Area
Case Style History
Build year
2013
Pictures
Image
Credits
Photo: Iwan Baan
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Luca Santiago Mora
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Rasmus Hjortshøj - COAST
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Rasmus Hjortshøj - COAST
Frikøb
Frikøbt
Tags
Concept
Nej
Interactive channel image
Image
Credits
Photo: Rasmus Hjortshøj - COAST
Frikøb
Frikøbt
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off