At BIG leverer et underspillet byggeri, er sjældent. Normalt er det arkitektoniske koncepter, som med enkle - men gennemtænkte greb - tydeliggør funktionerne omkring brugerne, stedet eller funktionen. I Tirpitz er det modsatte tilfældet og resultatet har skabt international opmærksomhed og priser.
Opgaven var simpel. Skab et moderne museum omkring den gamle Tirpitz bunker. En bunker der, som del af Atlantvolden, skulle beskytte de tyske tropper hele vejen fra Nordnorge til Pyrenæerne.
I stedet for at skabe en tydelig kontrast til den bastante bunker, er der blevet gravet ned i jorden for at iscenesætte den grufulde krigshistorie, som bunkeren illustrerer. Arkitekturen iscenesætter fremmedelementet, som bunkerne er i det vestjyske klitlandskab.
Museet er bygget ind i klitlandskabet som en naturlig udskæring, der samtidig minder en om krigstidens skyttegrave. Gæsterne kommer typisk fra syd, men da ’fjenden’ kan angribe fra alle sider, åbner museet også op ud mod de bagvedliggende klitter.
Nede i museet mødes man først af lange, flade stål, beton og glasfacader, der nærmest virker afvisende. En lille hældning i betonnedstigningen holder blikket fast rettet og giver øjet mulighed for at omstille sig fra de lyse omgivelser til det dunkle indre.
Her åbnes der for alvor op med blødere træ og høj detaljerigdom i de indvendige udstillinger: Den skjulte Vestkyst, Havets Guld, en hær af beton og Livsfare – Miner!
Fakta
- Den oprindelige Tirpitz bunker nåede aldrig at blive færdigbygget. En af grundene var, at de 111 tons tunge kanonrør ikke kunne fragtes videre fra Varde. Broerne i byen kunne ganske enkelt ikke bære det tonstunge udstyr. Frem til 2005 lå en af de oprindelige kanonrør som krigsbytte ved Tøjhusmuseet i København. Den er efterfølgende blevet flyttet til Hansholm.
