Aarhus Rådhus

By Anonymous (not verified), 14 May, 2019
Short description
Først efter folkeligt pres fik Aarhus Rådhus sit rådhustårn og blev beklædt med marmor. I dag er det et hovedværk inden for den tidlige funktionalisme i Danmark.
Description

Da Arne Jacobsen og Erik Møller i 1937 vandt konkurrencen om Aarhus Rådhus var det med et projekt, der bestod af tre forskudte bygningsblokke, men intet rådhustårn. Snart var protesterne fra offentligheden dog så store, at arkitekterne så sig nødsaget til at tilføje et 60 meter højt tårn. Det var vel og mærke et funktionalistisk tårn omgivet af en skeletkonstruktion og uden det traditionelle spir. Det folkelige pres bevirkede desuden, at bygningernes facader blev beklædt med marmor i stedet for puds.

Foruden tårnet består rådhuset af tre bygninger af varierende højde, dybde og længde. Både rådhusets hovedbygning med rådhushallen og den høje administrationsfløj har kontorer på hver sin side af et areal med ovenlys. Desuden får begge bygninger lys fra vinduespartier i gavlen. Den tredje bygning med ekspeditionskontor skiller sig en smule ud med hvælvet tag og eksponeret betonkonstruktion.

Alt interiør og møbler er designet af den verdensberømte møbelarkitekt Hans J. Wegner i samarbejde med arkitekterne.

Rådhusets placering på grunden er også gennemtænkt. Komplekset deler grunden op i en rådhusplads foran hovedbygningen og en rådhuspark - en nedlagt kirkegård med en bevaret lindeallé - bagved. Alt i alt fremstår Århus Rådhus som et hovedværk inden for den tidlige funktionalisme i Danmark.

Address
Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus
Coordinates
POINT (10.203015804291 56.152604553448)
Actors
Organization
Role
Categories
Case Category
Area
Build year
1942
Pictures
Image
Credits
Photo: Andreas Trier Mørch, Arkitekturbilleder.dk
Frikøb
Frikøbt
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off