Vestersøhus: En halv kilometer feinschmeckeri

By Karla, 1 May, 2019
Short description
Ved Sankt Jørgens Sø dæmper byens larm sig markant ud for Kay Fiskers boligbyggeri. Vestersøhus slog tonen an for en helt ny form for boligbyggeri i landet
Description

Hvis man ikke har nogen særlig passion for arkitekturhistorie, vil man sikkert lægge mere mærke til fuglelivet og træerne rundt om søerne i København end til Vestersøhus. Rundt omkring i de danske byer ligger der mange enkle boligbyggerier i røde eller gule teglsten med forskudte altaner og funktionelle boliger. Det er længe siden, det var helt nyt.

funktionalisme. intet andet.

Men Vestersøhus var banebrydende, da det blev opført i mellemkrigstiden. Her var regulære rum uden spildplads, køkken og bad og altaner i alle boligerne. Ingen pynt. Ingen staffage. Bare ren og skær funktion. Siden er der kommet tusindvis af boliger til efter samme formel, men det er kun få, der er så gennemarbejdede i deres detaljering som Vestersøhus.

Desværre skal man kende nogen for at kunne se lejlighederne. Men hvis man stiller sig lidt på afstand, kan man måske fornemme kvaliteterne. Alle stuer har for eksempel hjørnevinduer i den 500 meter lange facade, fordi altanerne er trukket lidt tilbage. Læg også mærke til, hvordan skygger og lys får facaden til at virke levende.

Fakta:

  • Vestersøhus er opført af Kay Fisker, der arbejdede sammen med C.F. Møller om Vestersøhus i mellemkrigstiden. Begge står bag vigtige bidrag til dansk arkitekturhistorie.
  • Byggeriet er opført i håndstrøgne teglsten. Prøv at gå tæt på, og læg mærke til, hvor forskellig hver sten er. Sådan er det ikke i nyere bygninger af tegl, hvor stenene bliver fremstillet på fabrik.
  • Vestersøhus indeholder 436 ejerlejligheder og 14 butikker. Størrelsen varierer fra to til seks værelser.
  • Sankt Jørgens Sø er den ene af 3 søer, der ligger i forlængelse af hinanden mellem Vesterbro og Østerbro. De er alle inddæmmede.
  • Søen er opkaldt efter et hospital for spedalske, der skulle have ligget i området for 800 år siden.

I nærheden af Vestersøhus

Hvis man går hele vejen rundt om alle søerne, vil man opleve byen fra flere sider og passere både Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Frederiksberg. Turen er ca. 6 km lang, og der er flere kaffebarer undervejs.

Ved begyndelsen til Sankt Jørgens Sø ligger Planetariet, som er et besøg værd. Her vises film hver time, og i stuetagen er der en udstilling om det ydre rum. Fra restauranten kan man nyde udsigten til søen gennem de store glaspartier.

Address
Vester Søgade 44, 1601 København
Coordinates
POINT (12.560243 55.679224)
Actors
Organization
Role
Role
Categories
Case Category
Build year
1939
Pictures
Image
Credits
Photo: Sandra Gonon, Arkitekturbilleder.dk
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Sandra Gonon, Arkitekturbilleder.dk
Frikøb
Frikøbt
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off