A
Akse
En luftlinje, som f.eks. bygninger og pladser er bygget op omkring. En akse kan ikke ses, men man kan fornemme den i det forhold, der er mellem dele af en bygning. Det kan for eksempel være en akse, der går mellem to modsatte hjørner, eller mellem en bygnings centrum og døren. Aksen kan også være en linje i en facade på en bygning.
Akustik
Lydforholdene i et rum – eller den måde, som lyden forplanter sig på og tilbagekastes i et rum. Der kan f.eks. være god akustik, hvor lydene får fylde og klang, eller dårlig akustik, hvor lydene ikke får klang af rummet og hurtigt dør ud.
Altan
En åben udbygning på facaden af et hus. Altanen bygges ud fra huset i samme niveau som en af husets etager.
Arabesk
Ornamentik af arabisk oprindelse. Det dekorative mønster består af sammenslyngede linjer og figurer, der minder om planter og dyr.
Arkade
En enkelt bue eller en række af buer båret af søjler eller piller.
B
Baldakin
En skærm af stof, træ, sten eller stuk. I dag bruges ordet ofte om en fast skærm over et butiksvindue. Men ordet bruges f.eks. også om et tag udskåret i træ over en prædikestol eller en trone – en såkaldt tronhimmel. I barokken udformede man sommetider stuklofter som baldakiner.
Balkon
En uoverdækket udbygning fra en etage i en bygning. Balkonen har en lav mur eller et rækværk.
Beton
Et hårdt byggemateriale blandet af grus, sand og cement. Beton er meget stærkt og holdbart. Det anvendes til bærende dele af en bygning, f.eks. fundamenter, søjler, bjælker og vægge. De antikke romere havde deres egen form for beton. Men denne teknik gik tabt med romerrigets fald. Først i begyndelsen af 1800-tallet begyndte man at bruge beton igen.
Blænding
En fordybning i en murflade, der kan have form som et vindue eller en cirkel. En blænding kan være anvendt som et dekorativt element, men det kan også være en tilmuring af en vinduesramme, hvor der tidligere har været et vindue.
Brækket hjørne
Skråt afskåret hushjørne. Oprindelig begyndte man at lave brækkede hjørner, for at det skulle være lettere for brandsprøjterne at køre hurtigt om hjørnerne. I 1795 var en stor del af husene i København nemlig brændt ned, fordi brandsprøjterne ikke kom hurtigt nok frem.
C
Cement
Et bindemiddel til bygningsmaterialet beton. Cement er fremstillet af brændt kalk og ler. Når cement blandes med vand, dannes en flydende masse, som størkner efter et stykke tid.
D
Dannebrogsvindue
Et vindue kan opdeles med sprosser, som er tynde lister af metal eller træ. Et dannebrogsvindue er et vindue, hvor placeringen af sprosserne på ruden svarer til det hvide kors i et dannebrogsflag.
Dorisk søjle
Den doriske stil er en af de måder, man kan forme en søjle på. En dorisk søjle er en meget enkel søjle. Den står direkte på jorden, og den har ingen udsmykning for oven. Søjlens form bliver lidt smallere i den øverste del.
E
Eksteriør
Det ydre af en bygning.
F
Facade
En bygnings yderside.
Fag
Feltet mellem to stolper i en bygning. F.eks. inddeles et bindingsværkshus i fag, som er fladen mellem to lodrette stolper i bindingsværket. Et fag kan også inddeles af vinduesrækker, søjler, pilastre eller lisener. Et fag kan også være feltet mellem to sprosser i et vindue.
Fløj
De enkelte bygninger i et bygningskompleks, der består af flere bygninger f.eks. hovedfløj, sidefløj og tværfløj. Hovedfløjen er den, hvor hovedindgangen er placeret, og hvor facaden som regel vender ud mod vejen.
Fransk altan
En indadgående dør, der kan åbnes mod det fri. Døråbningen er spærret af et gelænder.
Frise
Et dekorativt, vandret bånd med udsmykning, der anbringes på muren. Frisen sidder f.eks. mellem væg og tag. Ofte er frisen udsmykket, for eksempel med maleri eller stuk. En frise kan bestå af firkantede indhak. En sådan frise kaldes en tandfrise, da hakkene kan minde om mærker efter tænder.
Frontgavl
En trekantet eller buet udsmykning over en bygnings hovedparti eller over døre og vinduer. Kaldes også frontispice, fronton og frontspids.
Fronton
En trekantet eller buet udsmykning over en bygnings hovedparti eller over døre og vinduer. Kaldes også frontispice, frontgavl og frontspids.
Fundament
Det nederste bærende element i en bygning.
G
Gadelinje
Linjen, der markerer skellet mellem fortovet og den private grund.
Gavl
En bygnings endemur, som er den korteste facade. Betegnelsen bruges også om gavltrekanten alene.
Gesims
En fremstående kant på en bygnings facade over et vindue eller en dør. En gesims kan også dele murfladen vandret. Så kaldes den en bæltegesims eller en båndgesims. Båndgesimsen er ikke lige så kraftig som bæltegesimsen. Den afsluttende gesims på en facade umiddelbart under taget kaldes en hovedgesims.
Grundplan
En bygnings grundplan er en tegning af bygningen, som den ser ud, hvis man så den ovenfra.
H
Halvsøjle
En søjle, der kun går halvt ud fra muren.
Helsøjle
En søjle, der står frit i forhold til muren.
Horisontal
Vandret linje. De horisontale linjer i en bygning er f.eks. etager, gesimser og friser.
Hvælv
En buet overdækning af et rum, som hviler på mure eller piller.
I
Interiør
Det indvendige af en bygning.
J
Jonisk søjle
Den joniske stil er en af de måder, man kan forme en søjle på. Den joniske søjle har dybe, lodrette riller. Søjlen står på en rund fod, og foroven er den udsmykket med volutter.
K
Kamtakket gavl
En gavl med kamtakker. Kamtakker er en trappeformet stigning. Disse gavle ses typisk på gotiske bygninger.
Kannelure
Lodrette, dekorative riller eller fuger på en søjle, pilaster, lisén eller lignende.
Karm
Indramning af dør eller vindue.
Karnap
En fremspringende del af en bygning, som er en lille udbygning af et værelse. En karnap har vinduer og ofte et lille tag.
Karre
En husblok med facade mod flere gader. Ofte former en karré en firkant med en gård i midten.
Kolonnade
Søjlegang eller søjlerække, der som regel bærer en form for tag.
Konkav
Indadbuet eller indadhvælvet.
Konstruktion
Konstruktion betyder opbygning. Når man taler om konstruktion inden for arkitektur, er konstruktionen den teknik, man har brugt til at opføre bygningen. Det kan for eksempel være en konstruktion af stål, beton og glas eller af træ og mursten. Man kan også tale om konstruktionen af enkelte dele af en bygning. For eksempel tagets konstruktion, en kuppels konstruktion, facadekonstruktionen og så videre.
Konveks
Udadbuet eller udadhvælvet.
Korintisk søjle
Den korintiske stil er en af de måder, man kan forme en søjle på. En korintisk søjles øverste del har form som en kurv omgivet af sten udskåret som blade – såkaldte akantusblade. Den korintiske søjle er smallere og mere dekoreret end de to andre søjleformer, den doriske og joniske stil.
Kuppel
En halvkugleformet hvælving eller tag over et rum.
Kvader
En tilhugget, firkantet natursten. Kvadre anvendes i murværk, og er oftest af granit.
Kvist
En udbygning på et tag med vindue og et selvstændigt tag.
L
Lisén
En flad pille, som kun træder lidt frem fra murfladen.
Loggia
Et rum, der bæres af søjler eller piller, og som er åbent til en eller flere sider. Det kan også være en indbygget buegang i en bygning.
M
Matrikel
En fortegnelse over samtlige grundstykker i Danmark. Hvert enkelt grundstykke er tildelt et matrikelnummer.
N
Niche
Fordybning i væg eller mur.
O
Obelisk
Høj slank søjle med kvadratisk tværsnit, der spidser til opad og afsluttes med en pyramideformet top.
Ornamentik
Udsmykning med dekorative mønstre eller figurer, f.eks. ranker af blade og blomster.
P
Perspektiv
Perspektivet er en teknik til at tegne dybde og rum på et fladt stykke papir eller på en mur. Teknikken til at tegne perspektiv med blev opdaget i renæssancen. Perspektivtegningen gjorde det pludselig muligt at tegne en bygning, som den kom til at se ud, når den var opført.
Pilaster
En flad søjle, der bruges som dekoration på en mur. Pilasteren kan have funktion som støtte af andre dele af bygningen, men som regel er den kun til dekoration.
Plan
Andet ord for etage. En bygning har f.eks. et grundplan, et stueplan osv. Eller man kan sige, at en villa er opført i tre planer.
Portal
En monumental ramme omkring en hovedindgang eller port.
Proportioner
Med proportioner menes størrelsesforholdene mellem en bygnings enkelte dele. Det kan f.eks. være forholdet mellem bredden og højden, eller forholdet mellem taget og muren. Allerede i antikken udregnede man regler for, hvordan proportionerne i en bygning skulle være, for at den skulle blive så perfekt som muligt.
R
Risalit
En del af en bygnings facade, der springer svagt frem i forhold til resten af muren. Risalitten har samme højde som bygningen. Man kan f.eks. have en midtrisalit i midten af en bygning og siderisalitter for enderne.
Rotunde
En rund bygning eller sal.
Rustika
Mur af groft tilhuggede kvadre. Muren får derved en kraftig struktur. En mur, hvor der er brugt rustika, kaldes rusticeret. Ofte er det kun den nederste del af muren, der er rusticeret. Rustika giver bygningen tyngde og får den til at se kraftig og uindtagelig ud.
S
Sadeltag
Et tag med to skrå flader, der mødes i tagryggen. Vinklen mellem de to flader, der går ud fra tagryggen, kan være mellem 20 og 60 grader. Jo stejlere taget er, jo bedre ligger tagbeklædningen fast.
Snit
Snit ned gennem en bygning, så man kan se, hvordan den ser ud indvendigt. F.eks. kan man se de forskellige etager og lag i bygningen.
Sokkel
Den nederste del af muren, der ofte er fremhævet gennem andet materiale eller farve end resten af muren.
Spidsbue
En bue, som afsluttes i en spids. Spidsbuer blev især brugt i gotikkens arkitektur.
Stræbebue
En udvendig murbue, der især ses i gotiske kirker. Stræbebuen aflaster en del af vægten fra en loftshvælving og giver trykket videre til en stræbepille, som fører hvælvingens vægt ned til jorden. Stræbebuer og stræbepiller var tekniske opfindelser, der gjorde det muligt at opføre gotikkens høje, smalle kirkerum.
Stræbepille
En udvendig murpille, der skal forstærke muren og sende tryk ovenfra ned i jorden. Bruges f.eks. i de gotiske kirker.
Stuk
Dekorationer formet af gips, for eksempel blomsterranker eller figurer. Stukdekorationer bruges ofte på udvendige og indvendige mure og over døre og vinduer.
T
Trappegavl
Afslutning af mur, vindue eller døråbning med form som en trappe.
Tøndehvælv
Hvælving formet som en halvcylinder – som en halv tønde.
V
Valm
Skrå tagflade på gavlsiden af et hus.
Valmtag
Et valmtag er et tag med skrå tagflader over gavlene. Der er flere former for valmtag. Helvalm er, når tagfladen når helt ned til gesimsen hele vejen rundt om huset. Halvvalm er, når tagfladen er skåret af højere oppe, for eksempel midt på gavltrekanten.
Vertikal
Lodret linje. De vertikale linjer i en bygning er for eksempel søjler, døre, vinduesrækkers højde og fagene.
Volut
En spiralformet snoning – som et delvist oprullet bånd. Volutten bruges til at forbinde to punkter i forskellige højde. Samtidig er den dekorativ og bruges især øverst på søjler, ved gavle og trapper.
