Boligen som en maskine

By Anonymous (not verified), 26 March, 2019
Description

Siden det moderne gennembrud har to forskellige grundholdninger hersket.

Den ene tilhører dem, der er kritiske over for det moderne og den nye teknologi, og som søger at bevare de gamle værdier.

Den anden grundholdning kommer til udtryk hos dem, der er præget af fremtidstro og begejstring for de muligheder, som den nye teknologi bringer med sig.

Inden for arkitekturen har der været lignende tendenser. Den schweizisk-franske arkitekt Le Corbusier, der levede fra 1887 til 1965, tilhørte gruppen af dem, der var præget af fremtidstro. Han fostrede ideen om hjemmet som maskine. Han var begejstret for moderne teknologi og var en af de mest indflydelsesrige personer i moderne arkitektur og byplanlægning, selvom en del af hans planer var utopiske og aldrig blev opført. Men hans nytænkende tegninger og udkast fik stor betydning.

Le Corbusiers funktionalistiske syn på hjemmet kan betragtes som et modstykke til dyrkelsen af hjemmet som det private, trygge, hyggelige og personlige sted med ikke-funktionelle pyntegenstande. Le Corbusier kritiserede netop denne dyrkelse af hjemmet, som han mente var en “hysterisk sentimentalitet”, der forhindrede borgeren i at blive et ægte moderne menneske.

Maskinen som ideal

I 1923 udgav Le Corbusier et skrift, hvori han forklarede sine tanker om, hvad arkitekturens opgave var.

Arkitekturen skulle nemlig ikke bare være der – den skulle spille en rolle i samfundet. Først og fremmest skulle den være med til at skabe de bedste forhold for flest mulige mennesker. Maskinen var et ideal for ham. Den var praktisk, målrettet og effektiv. Sådan skulle byggeri og byplanlægning også være. Han omtalte oven i købet det moderne menneskes bolig som ‘en bomaskine’.

Le Corbusier var fascineret af ingeniørernes arbejde med rene matematiske former og funktionelle produkter. For ham at se var ingeniørerne i stand til at se det smukke i brokonstruktioner, kornsiloer, oceandampere og flyvemaskiner.

Ifølge Le Corbusier kan oplevelsen af den ideelle arkitektur sammenlignes med en tilstand af platonisk ophøjethed, matematisk præcision og sansningen af den harmoni, der ligger i følelsesmæssige forhold. Dette er – for Le Corbusier – arkitekturens mål.

Geometri – vejen til idealet

Le Corbusier beundrede ligeledes de gamle græske arkitekters brug af rene geometriske former. Cirklen, kvadratet, cylinderen, søjlen, rektanglet, osv. Selv brugte han også disse former. Le Corbusiers formgivning tog udgangspunkt i enkle regler for, hvordan tingenes størrelser skulle være i forhold til hinanden. Grundfiguren, som Le Corbusier udregnede forholdene efter, var 1,75 meter høj. Ud fra Le Modulor, som figuren hed, udregnede Le Corbusier de perfekte størrelsesforhold til sine bygninger. På den måde mente han, at menneskets mål kom med i bygningsværkerne. Han tænkte dog ikke ind, at ikke alle mennesker svarer til denne grundfigurs mål. Senere ændrede Le Corbusier da også højden til 1,83 meter. Han fandt nemlig ud af, at gennemsnitsmenneskets højde havde ændret sig.

Funktionalisme

Le Corbusiers tanker og idealer tilhører funktionalismen, som dækker perioden ca. 1920-1940.

Funktionalisterne tænker rationelt, de har en tro på fremtiden og er begejstrede for de muligheder, den nye teknologi medfører. De tager således afstand fra alt det gamle og hylder det nye og moderne. Funktionalismen har tydeligst sat sit præg på arkitektur og møbeldesign.

Inden for den funktionalistiske arkitektur skulle boligerne være praktiske, enkle og menneskevenlige. Det funktionelle skulle være herskende på bekostning af dekorative elementer som pynt og nipsgenstande. Der skulle anvendes få materialer og farver, murene skulle helst være hvide med store vinduer. De foretrukne materialer var stål og jernbeton.

Boligen renset for nipsgenstande

Ifølge Le Corbusier har boligen først og fremmest en funktionel værdi. Den skal beskytte mod varme, kulde, regn, indbrudstyve og nysgerrige mennesker. Den skal være en “beholder” for lys og sol. Endelig skal boligen indeholde et bestemt antal rum egnet til madlavning, arbejde og privatliv.

Et værelse er ifølge Le Corbusier en flade, hvor man kan bevæge sig ubesværet rundt. Det indeholder en seng, hvor man kan hvile sig, en stol hvor man kan slappe af eller arbejde, et arbejdsbord og “beholdere”, hvori alle ting har deres rette plads.

Der skal være et rum til madlavning, ét hvor man spiser, ét at arbejde i, ét hvor man kan vaske sig og ét hvor man sover. Væggene skal være hvide, vinduerne skal være store, så der kan komme meget lys ind, og der skal helst være en god udsigt.

I det hele taget er boligen præget af lethed, hvilket bl.a. kommer til udtryk i lette og funktionelle møbler frem for store og tunge møbler. Le Corbusier mener, at ligesom boligen er en maskine til at bo i, er stolen en maskine til at sidde i; den er ikke kunst og har ingen sjæl.

Le Corbusiers funktionelle idealbolig er blevet kritiseret for at være kold og upersonlig på grund af den enkle indretning uden noget overflødigt.

Villa Savoye

Mange af Le Corbusiers planer blev aldrig ført ud i livet. Villa Savoye er et af de få af hans værker, der er blevet opført. Villaen, der er opført i 1929-31, er en enkel, hvid kasse, der løfter sig på søjler over en buet mur i stueetagen. Lys og skygge bringer liv til den ellers nøgne, hvide mur. Le Corbusier gav også villaen træk fra en oceandamper. De smalle båndvinduer, skorstenen og det flade tag, der minder om et skibsdæk, er klart hentet fra Le Corbusiers sejlende forbillede. Den udsøgte udformning gør Villa Savoye til et af de fineste eksempler på funktionalismens stil.

Tanker for fremtiden

Det at opføre huse ved at sætte færdige moduler sammen var stort set Le Corbusiers opfindelse. Han mente, at man med masseproducerede huse hurtigt kunne opføre gode boliger til mange mennesker. I dag bygger man de fleste parcelhuse ud fra modulsystemer med færdige dele.

Le Corbusiers planer blev ganske vist ikke altid til virkelighed, og det var heller ikke altid, de virkede, som de var tænkt. Men flere af hans værker er enestående, og hans fremsynede udkast og hans tanker om, hvordan boligen kunne forbedre samfundet, fik meget stor betydning.

Mange arkitekter efter ham tog desuden udgangspunkt i de rene, geometriske former. Især 1930’ernes arkitekter, der lagde vægt på bygningers funktion og enkelhed, stod i stor gæld til Le Corbusier, som fx de danske arkitekter Arne Jacobsen og Mogens Lassen.

Pictures
Image
Credits
Photo: Georg Rotne, Arkitekturbilleder.dk
Frikøb
Frikøbt
Short description
Her kan du læse om en af den moderne tids mest betydningsfulde arkitekter, Le Corbusier og hans ideer om, hvordan boligen skal fungere.
Actors
Organization
Role
Channel