Da Søndergårdsparken blev bygget i 1949-50 var det en dristig fornyelse. Boligerne var nemlig lave huse omgivet af grønne områder, hvilket stod i skarp kontrast til de store etagebyggerier, der hidtil havde domineret.
Boligerne er placeret omkring et stort fællesareal, og alle huse har en tilhørende privat have. Netop det grønne fællesareal i midten samt kombinationen af fritliggende og sammenbyggede huse afslører, at bebyggelsen var inspireret af de engelske havebyer fra begyndelsen af 1900-tallet. Til gengæld er husenes homogene, gule teglarkitektur og de spartanske huskroppe uden overflødige dikkedarer udpræget dansk. Dog har et enkelt dekorativt element sneget sig ind: de hvide vinduesindramninger.
Netop husenes knaphed, materialer og samspil med landskabet tydeliggør, at bebyggelsen knytter sig til den funktionelle tradition. Ikke mindst ligger byggeriet op ad funktionalismens højdepunkt, Aarhus Universitet, der blev påbegyndt i begyndelsen af 1930’erne.
I indretningen af husene introducerede arkitekterne overlappende funktioner – fx kombination af spise- og opholdsstue – som en ny måde at spare plads på. Mod nord byggedes et center med blandt andet dagligvarebutikker og børnehave.
Søndergårdsparken er et højdepunkt inden for dansk boligbyggeri. Bebyggelsen foregriber tæt-lav-byggeriet, som blev populært i 1970’erne og 80’erne.
