Kongens Nytorv: Med barokken som inspiration

By Anonymous (not verified), 28 January, 2019
Short description
Kongens Nytorv er Københavns største torv. Pladsen er anlagt i 1600 tallet med Rytterstatue og parterrehave. Alt sammen som en hyldest til Kongen.
Description

Kongens Nytorv ligger i et stærkt trafikeret knudepunkt mellem Nyhavn, Strøget og gaderne mod Østerbro, Nørrebro og Christianshavn. Mange fine gamle bygninger omkranser pladsen. Her er både byggeri med inspiration fra hollandsk barok, fransk renæssance, græsk tempelstil og art deco.

Pladsen er anlagt med barokkens byplan som forbillede. Den barokke byplan er kendetegnet ved brede vinkelrette gader og symmetriske pladser. Kgs. Nytorv er dog ikke helt symmetrisk, men det rådede man bod på ved at anlægge en perfekt barok parterrehave. Haven kaldes Krinsen, som betyder ‘kreds’. Pladsens navn er en hyldest til kongen. Dengang hed han Kong Christian den Femte, og midt på pladsen lod han opføre en Rytterstatue af sig selv.

Både Krinsen og Rytterstatuen har gennemgået meget i tidens løb. Krinsen er i perioder vokset fuldstændig til skov, og i 1998 ramtes træerne af elmesyge og måtte fældes. Statuen blev støbt i bly, men sank langsomt sammen pga. det omskiftelige danske vejr. I 1946 blev den genstøbt i bronze.

I 1990’erne blev pladsen renoveret. Den blev belagt med chaussésten, og Krinsen blev nyplantet. I 2001 blev den dobbelte trærække genplantet i form af 80 lindetræer. Den 300 år gamle parterrehave står altså næsten som ved opførelsen i 1688.

Kongens Nytorv har ad flere omgange været en af de store Metro-byggepladser i byen. Med åbningen af Metro-Cityringen i 2019 genindtog Kongens Nytorv sin centrale rolle i byens liv. Gennem årene har der tit været store udendørs fotoudstillinger, og om vinteren er Krinsen ofte blevet omdannet til skøjtebane.

Address
Kongens Nytorv 1, 1050 København
Coordinates
POINT (12.585965 55.680514)
Actors
Categories
Case Category
Case Style History
Build year
1600
Pictures
Image
Credits
Foto: Metroselskabet / Bax Lindhardt
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Andreas Trier Mørch, Arkitekturbilleder.dk
Frikøb
Frikøbt
Tags
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off