Haderslev Domkirke, også kaldet Vor Frue Kirke, er ikke den første kirke på stedet. Kirken har haft en romansk forgænger fra 1100-tallet bygget af granitkvadre. Flere af disse granitsten er bevaret og indgår i den nuværende teglstensbygning, der efter talrige ombygninger i dag fremtræder som et gotisk bygningsværk.
Domkirken blev påbegyndt i midten af 1200-tallet som en stor, énskibet korskirke med kor, tværskib og langskib. Af denne er kun tværskibet nogenlunde bevaret, da man inspireret af gotikken forhøjede det og udbyggede langskibet til tre skibe af næsten samme højde samlet under ét tag. Denne type kirkebygning, hvor midterskib og sideskibe er omtrent lige høje og dækkes af ét stort tag, kaldes en hallekirke. Den er almindeligt udbredt i Sydslesvig og langs den tyske østersøkyst. Til gengæld findes der kun få eksempler i Danmark, hvoraf Haderslev Domkirke er det ældste.
Rig på historie
Det gamle kor fra 1200-tallet blev i begyndelsen af 1400-tallet erstattet af et treskibet, gotisk kor, der med sine tre næsten 16 meter høje vinduer fylder rummet med et imponerende lys.
Tidligere fandtes et kirketårn, men det styrtede ned ved en brand i 1627, hvor også kirkens vestende tog skade. Som led i reparationen blev kirkens vest gavl og forhallen opført i nederlandsk barok i 1651.
Kirken blev gennemgribende restaureret i 1941-51, hvor blandt andet hele kirkens indre blev hvidkalket. Nogle få kalkmalerier fra 1500-tallet er dog afdækket.
Oprindelig var kirken ikke domkirke, men havde status af kollegiatkirke som filial til Slesvig Domkirke. Først ved genforeningen i 1920 blev den domkirke i det da nyoprettede Haderslev Stift.
