Christiansborg Slotskirke

By Karla, 28 January, 2019
Short description
Slotskirken har været hærget af brande men fremstår i dag som et klassicistisk værk. Christiansborg Slotskirke blev indviet i 1826, på dagen hvor man også fejrede 1000-året for kristendommens indførelse i Danmark. Siden har kirken på Slotsholmen i København været hærget af brande op til flere gange.
Description

I 1800 havde C.F. Hansen fået til opgave at genopbygge Christiansborg Slot efter branden i 1794. Det var først ti år senere, at man besluttede at genopføre slotskirken. Slottet og slotskirken blev opført med genbrug af de udbrændte bygningers murværk. På denne måde kunne Frederik den 6. skåne den anstrengte økonomi.

Lån fra antikkens formsprog

I dag er det kun kirken der er tilbage, efter at endnu en brand i 1884 ødelagde slottet. I 1992 brændte en stor del af kirken. Efter et større restaureringsarbejde åbnede kirken igen i 1997.

Frederik den 6.s enevældige magt symboliseres i byggeriet: Kirken er enkel men monumental. Kirken har ikke noget tårn, hvilket er lidt atypisk for kirker. I stedet har kirken søjlepartier og tempelgavle.

C.F. Hansen var inspireret af Rom: Kirken har en glat pudset facade med en portal omgivet af fire store søjler. Søjlerne bærer en trekantet gavl. Stilen er klassicistisk – den er kendetegnet ved diverse lån fra antikkens formsprog.

Gå indenfor og oplev kuplens dominans

Når man ser på kirken udefra, kan man have svært ved at overskue den lave kuppel, som hæver sig op over den aflange bygningskrop. Men inde i kirkerummet oplever man kuplen som langt mere dominerende – man kan nærmest få en fornemmelse af at være i en rundkirke.

Slotskirken har gennem årene dannet ramme om kongelige bryllupper og konfirmationer. I januar 2006 blev hans Kongelige Højhed Prins Christian Valdemar Henri John døbt i kirken.

Address
Prins Jørgens Gård 4, 1218 København
Coordinates
POINT (12.5795094 55.6761764)
Actors
Organization
Role
Categories
Case Category
Case Style History
Build year
1826
Pictures
Image
Credits
Photo: Ib Rasmussen
Frikøb
Frikøbt
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off