I 1982 udskrev den franske præsident François Mitterrand en international arkitektkonkurrence. I konkurrencen efterlyste man et kommunikationscenter, som samtidig kunne fungere som et arkitektonisk monument, der skulle knytte den nye bydel La Défense sammen med resten af Paris.
Konkurrencen blev vundet af den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen i samarbejde med civilingeniør Erik Reitzel. Deres projekt var formet som et vartegn, der forener de moderne glas- og stålbygninger i forretningskvarteret La Défense med den historiske del af Paris.
Vartegnet fik navnet “La Grande Arche”, den store ark, og kaldes i Danmark også for “den nye triumfbue”.
Hyldest til menneskeheden
Bygningen er den foreløbige afslutning på en flere kilometer lang historisk akse, der løber gennem Paris. Den begynder ved museet Louvre og går blandt andet over Concordepladsen og den store, gamle triumfbue, før den ender ved bydelen La Défense.
I modsætning til den gamle triumfbue, der på Napoleons initiativ blev opført i 1806-36 som en hyldest til de franske tropper, hylder Spreckelsens triumfbue menneskeheden. Af samme grund kaldte han den Menneskehedens Triumfbue.
200 år efter Den Franske Revolution
Triumfbuen er 111 meter høj, 107 meter bred og 112 meter dyb. Spreckelsen er kendt for sin enkle arkitektur, som er baseret på geometriske figurer. Hans triumfbue har da også form som en kube med et hul i midten, der fungerer som et vindue mod verden.
Spreckelsen trak sig ud af projektet i 1986 (døde i 1987) og overgav sin del af projektet til den franske arkitekt Paul Andreu. Erik Reitzel fortsatte med projektet til færdiggørelsen i august 1989.
Ligesom flere andre monumentale symboler, som Mitterrand havde igangsat, stod den nye triumfbue færdig i 1989. Altså præcis 200 år efter Den Franske Revolution. I dag indeholder de to sidebygninger blandt andet regeringskontorer, mens tagsektionen rummer et udstillingscenter.
