Christian IV inviterede den hollandske arkitekt og ingeniør Johan Semp til Danmark.
Semp skulle tegne en helt ny bydel, der skulle placeres på en opfyldning af havnen – Christianshavn. Der skulle også laves en udbygning af byens befæstning og en orlogshavn til flådens skibe.
Johan Semps første plan for Christianshavn var opbygget omkring en central plads. Ud fra pladsen løb otte lige gader. Denne plan blev dog ikke til noget, og Semp måtte tegne et nyt forslag. Det endelige forslag til Christianshavn var færdigt i 1617. Denne plan bestod af et firkantet net af retvinklede og lige gader. Gadenettet blev gennemskåret af en kanal, der førte ind til bydelens centrale torv.
Christianshavn er blandt andet inspireret af hollandske kanalbyer som Harlem og Amsterdam.
Opbygningen af gadenettet sikrede, at byen i princippet kunne udvides i det uendelige. Man skulle blot tilføje flere gader til nettet.
Den geometriske by med vægt på fæstningsanlægget var typisk for den måde, man opfattede og anlagde byer på i renæssancen.
Bygget på et hav af inspirationskilder
Hvordan kan byens plan fortælle om livet for 400 år siden?
Særligt i Italien opfattede man byen som et billede på samfundets orden, både politisk og socialt. Men også Christianshavn er et fint historisk eksempel på renæssancens arkitektoniske idealer. Planen bygger på geometriske former, perspektiv og symmetri.
I midten placerede man et torv, hvorfra det var let at overskue resten af byen. Fra torvet udgår linjer, som ligger vinkelret på byens yderste mure. Linjerne opdeler byen i rektangulære karréer. Det kaldes en radial bystruktur.
Opfindelsen af krudtet fik betydning for renæssancebyernes udformning. Det kan man se på stjerneformen og de polygone bastioner, hvorfra det er nemmere at forsvare byen.
Christianshavn er bygget for at kunne befæste Slotsholmen mod øst. Bydelen er også tegnet med fokus på handelsflåden og på den udenrigshandel, som blomstrede op i 1600-tallet. Kanalernes formål var at lede handelsskibe ind til den nye bydel.
Øst for København lå dengang kun øen Amager, og den nye fæstningsby skulle bygges ved at indhegne og opfylde havnen med jord.
Vellykket byplanlægning
På Christianshavn planlagde man private ejendomme, gader og kajpladser, men ikke offentlige instanser. Derfor er da heller ingen af Christianshavns to kirker placeret på torvet.
Bydelen er med sin enkle struktur et eksempel på vellykket byplanlægning. Man har nemlig ikke ændret ret meget på dens opbygning, siden den blev planlagt for snart 400 år siden.
