Havnebadet på Islands Brygge: Startskud til Københavns forandring

By Karla, 20 December, 2018
Short description
Havnebadet på Islands Brygge er blandt Bjarke Ingels allerførste projekter. Havnebadet markerede starten på en tid, hvor arkitektonisk nytænkning ændrede Københavns byliv og internationale image.
Description

I dag er det svært at forestille sig, men efter århundreder som transportbånd for tung skibstrafik var det først i 2001, at havneløbet blev åbnet og erklæret rent nok til at bade i. Det gav for første gang københavnerne mulighed for at nyde alt det vand, der gennemstrømmer byen. Et midlertidigt havnebad åbnede på Islands Brygge og blev øjeblikkeligt så stor en succes, at udviklingen af et permanent havnebad blev sat i gang. Og i 2003 blev det permanente havnebad, så tegnet af tegnestuen PLOT.

PLOT brød kort efter op og blev til Bjarke Ingels Group, BIG og Julien De Smedt Architects, JDS. Havnebadet anses som det store gennembrud for de to stjernearkitekter og har figureret i medier over hele verden som eksemplificeringen af byliv og ’liveability’ i København.

Inspireret af skibe og industri

Havnebadet Islands Brygge er anlagt på pontoner og indeholder svømmebassiner, børnebassiner, og bassin til udspring fra tre og fem meter. Havnebadet er aflangt med gangarealer i træ, og hvis du står herude med havnebrisen i ansigtet så læg mærke til, hvor meget det ligner promenadedækket på et passagerskib. Udspringstårnet er formet som stævnen på et skib, og livredderens udkigspost som en skibsskorsten. Havnebadet har plads til 600 badende gæster, og på solrige sommerdage er der med garanti fuldt hus.

Havnebadet hænger sammen med Havneparken, en lang grøn strækning, som er blevet til på beboernes initiativ. Parken indeholder mange elementer, der både vidner om stedets historie og storbyens moderne parkliv. Elementer fra tidligere industrivirksomheder på området er blevet genbrugt og har fået nye funktioner. For eksempel er stålelementer blevet til en pergola, og skroget fra færgen Pinen er blevet til overdækningen af en friluftsscene.

Havnebade er hotte

De senere år er der åbnet en række nye havnebade rundt omkring i Københavns Havn. Københavns Kommune har investeret over 1 milliard i at sikre badevandet i havnen. Blandt andet er der blevet ændret i kloakering og foretaget store rensninger af havbunden.

I nærheden af Havnebadet Islands Brygge

Som nævnt tidligere, kan der ofte være fuldt hus i Havnebadet, men Københavns Havn har med tiden fået et hav af andre bademuligheder. Tag cyklen ud til Refshaleøen med vandet på din vestre side næsten hele vejen. Besøg La Banchina, et spisested med badebro, hvor du kan hoppe i vandet, så meget du vil.

Address
Islands Brygge 14, 2300 København
Coordinates
POINT (12.578015 55.668775)
Actors
Organization
Role
Organization
Role
Organization
Role
Organization
Categories
Case Category
Case Style History
Build year
2003
Pictures
Image
Credits
Photo: Julien de Smedt
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Julien de Smedt
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Julien de Smedt
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Julien de Smedt
Frikøb
Frikøbt
Tags
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off