Signalhuset

By Anonymous (not verified), 20 December, 2018
Short description
Signalhuset er et boligbyggeri, der er opført, så det kan ændres til andre boligformer, hvis behovet skulle opstå. I dag er det ungdomsboliger.
Description

Da Signalhuset blev udpeget til at blive Ørestad Citys næste ungdomsboligbyggeri lød én af vurderingerne fra Københavns Kommune: "Et forfriskende indslag mellem bygninger i stål, glas og natursten". Den 10 etager høje bygning langs Arne Jacobsens Allé skiller sig umiddelbart ud med sine facadeelementer i skiftende farver bag en gennemsigtig skærm af stræk metal. Til sammen gør det, at facaden ændrer karakter, når man ser på den fra forskellige positioner, mens man bevæger sig langs kanalen. Materialevalget er samtidig tiltænkt en praktisk funktion: nemlig at fungere som solafskærmning for de 288 unge beboere, der lejer sig ind i bygningen, som ligger ganske tæt på Ørestad Gymnasium.

Lette facader på ben af beton

Signalhuset fik sit navn, da det kom bygherren for øre, at der har stået en signalhytte på stedet, dengang området stadig var skydeterræn for militæret. Men navnet har ingen sammenhæng med farvevalget i facaden, som man skulle tro. Den flerfarvede facade blev først og fremmest udviklet for at opnå en afvekslende og ungdommelig kontrast til de to andre karrébyggerier, som Signalhuset indgår i sammenhæng med. Samtidig er der hentet inspiration fra blandt andet Le Corbusiers boligbyggeri Unitéd` Habitation i Marseille, som blev bygget mellem 1947 til 1952. Som hos Le Corbusier er Signalhuset delvist hævet en etage op fragadeplan på en række markante betonskiver, der er støbt på stedet. Målet er "at skabe en livfuld kontrast mellem betonens tyngde og facadernes flimrende lethed", udtaler Erik Nobel fra NOBEL Arkitekter, der står bag byggeriet.

Ungdomsboligerne er udformet efter et princip, som har fået betegnelsen "fire i én". Bygningen er egentlig opført som 72 relativt store basis boliger med køkken/alrum, bad, to toiletter og fire værelser på hver 12 m2. Indretningen betyder, at der i stedet for de traditionelle gangkollegier bliver skabt en slags småbofællesskaber, hvor fire personer deles om fællesrum, bad og toiletter fordelt på i alt 110 m2. De nye beboere kommer dermed til at bo sammen i mindre enheder, der har status som "almene ungdomsboliger". De bliver udlejet til unge under uddannelse og unge med andre særlige behov via et alment boligselskab. Rummene er etableret med skillevægge, så boligerne forholdsvist nemt kan ændres til familieboliger, hvis behovet for ungdomsboliger i København en dag skulle aftage.

Promenade

Signalhuset flugter med promenaden langs kanalen ved Arne Jacobsens Allé. Fordi byggeriet er delvist hævet over jorden, opstår der et udvidet åbent rum, hvor promenaden møder Signalhuset.Her bliver der plads til café og fælles arealer, så der underbygningen skal opstå et levende og attraktivt miljø, der passer til en ung livsstil. Fra promenaden er der direkte adgang ind til gården, der på den måde kommer til at fungere som et halv offentligt uderum.

Address
Arne Jacobsens Allé 11, 2300 København
Coordinates
POINT (12.575752 55.631721)
Actors
Organization
Role
Organization
Role
Organization
Role
Organization
Categories
Case Category
Case Style History
Build year
2006
Pictures
Image
Credits
Photo: Jules Gassot
Frikøb
Frikøbt
Image
Image
Credits
Photo: Jules Gassot
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Jules Gassot
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Jules Gassot
Frikøb
Frikøbt
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off