Rigsarkivet

By Anonymous (not verified), 20 December, 2018
Short description
Bygningen er diskret, æstetisk og nærmest hermetisk lukket. Det nye Rigsarkiv kan rumme voldsomme mængder af papir af historisk betydning, som skal beskyttes mod fugt og ælde.
Description

Her er alt fra folketællinger og skrifteprotokoller til registrering af motorkøretøjer siden 1924 arkiveret. Det nye Rigsarkiv kan rumme voldsomme mængder af papir. På 12 meter høje reoler med i alt 370 hyldekilometer bliver flere tons af vigtige historiske dokumenter lagt omhyggeligt i arkivet på Kalvebod Brygge.

Det nye Rigsarkiv må være en af landets mest omtalte bygninger. Oprindelig skulle arkivet have ligget i Ørestad, men det blev for dyrt. Så blev det foreslået at flytte byggeriet til Odense eller et andet sted uden for hovedstaden. En storm af protester rejste sig, og mange implicerede drog nok et lettelsens suk, da DSB's gamle godsbaneterræn langs Kalvebod Brygge blev foreslået, og alle pludselig var tilfredse. I 2003 blev den placering vedtaget af Folketinget.

Facade med arketypiske skrifttegn

Arkivbygningen er tegnet af PLH Arkitekter i en enkel geometri med store vægflader. De er udsmykket med gennemgående relieffer, der giver facaden et grafisk spil af lys og skygge. Ser man efter, vil man opdage, at de er formet som runer. De refererer derved til Rigsarkivets samling af skrifter. Hvis ikke man er flydende i runer, kan det fortælles, at der i runerne langs facaden står skrevet ’Danmarks Rigsarkiv’.

Bakkelandskab på Vesterbro

På taget af en af arkivbygningerne, 8 meter over jorden, ligger der et grønt strøg. Her går facadens relieffer igen i form af små stier, som flere steder indrammer mindre opholdsrum med bænke og skrånede bede. På taghaven opsamles regnvand i et reservoir til senere genbrug. Haven er desuden lyd- og varmeisolerende og afgiver en fugtighed, der effektivt regulerer temperaturen i arkivet og sørger for et godt mikroklima.

Klimaet har en meget vigtig rolle i Rigsarkivet, fordi papir udvider sig og trækker sig sammen ved skiftende temperatur. Det slider på de flere hundrede år gamle dokumenter, der skal sikres mod skader.

Grønt strøg

Rigsarkivet ligger som den ældste del af det lokalplansområde som strækker sig fra Hovedbanegården til Fisketorvet. I lokalplanen er indtænkt et grønt strøg som i bedste New York stil, kommer til at slynge sig over og mellem byggerierne. De vil skabe et grønt og roligt stisystem, som vil føre gående og cyklende fra Hovedbanegården hen over det nye område Postgrunden, forbi landskabet ved SEB banken, over rigsarkivets grønne taghave, mellem Wake Up Copenhagen og Tivoli Hotellet, før den fortsætter videre til den sidste etape af Kalvebod Brygge Vest. Den etape inkluderer Cabinn Hotel og en særlig udgave af Ikea, der er indrettet til storbyen. Her vil en taghave fungere som et nyt rekreativt og anderledes byrum. Det grønne strøg skal fremstå som områdets "livsnerve” og skal i sin helhed ses som områdets store, samlende byrum. Tanken om det grønne strøg i lokalplanen er inspireret af den hævede bypark og promenade High Line i New York.

Postgrunden og Kalvebod Brygge Vest er i planlægning og anlægsfasen. De vil i fremtiden give området omkring Kalvebod Brygge en saltvandsindsprøjtning til det ellers menneske tomme område.

Address
Rigsdagsgården 9, 1218 København
Coordinates
POINT (12.569003 55.668461)
Actors
Organization
Role
Categories
Case Category
Case Style History
Rebuild year
2003
Pictures
Image
Credits
Kontraframe_PLH Arkitekter
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Kontraframe_PLH Arkitekter
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Kontraframe_PLH Arkitekter
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Kontraframe_PLH Arkitekter
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Kontraframe_PLH Arkitekter
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Kontraframe_PLH Arkitekter
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Rozbeh Zavari_PLH Arkitekter
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Rozbeh Zavari_PLH Arkitekter
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Rozbeh Zavari_PLH Arkitekter
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Rozbeh Zavari_PLH Arkitekter
Frikøb
Frikøbt
Tags
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off