Elefanthuset: Hvor dyreliv og hverdagen mødes

By Karla, 20 December, 2018
Short description
I Norman Fosters Elefanthus i Københavns Zoo får man en helhedsoplevelse af dyreliv via en arkitektur, der samtidig sikrer dyrene gode forhold.
Description

Zoologisk Have har i længere tid arbejdet målrettet på at forbedre dyrevelfærden og samtidig skabe bedre forhold for publikum. Arkitekter har medvirket til at løfte opgaven med helt nye måder at udforme dyrenes anlæg. Den internationalt anerkendte arkitekt Norman Foster står bag det nye elefanthus, der er omgivet af et landskab til elefanterne, som grænser ud mod Frederiksberg Have. Her er ingen hegn; kun søjler, vandgrave og forskydninger i murenes højde, der adskiller elefanterne fra resten af haven.

Fosters ikoniske glaskupler

Norman Foster har sat sin tydelige signatur på elefanthuset, der består af to gigantiske glaskupler, som man ofte finder i hans byggerier. Glaskuplerne gør bygningen lys og venlig, og på glasset er trykt et bladmønster, så lyset inde i huset filtreres som gennem træer og buske. I det hele taget forsøger arkitekturen at skabe bedst mulige vilkår for elefanterne, dette også ved at gøre de indre rum store nok til, at flokken kan blive sammen døgnet rundt.

Udsigt fra Frederiksberg Have

Publikum bevæger sig i et forløb med ramper og udsigtsplatforme hele vejen rundt om anlægget og i en sløjfe ind igennem elefanternes indendørs områder, for til sidst at nå frem til en større udstilling om elefantens kultur- og naturhistorie i bunden af huset. Man bør unde sig selv at opleve anlægget fra Frederiksberg Have, hvor man kan få et fint panoramisk kig til elefanthuset og måske være så heldig at opleve elefanterne lege med mudder i vandhullerne.

Address
Thit Jensens Vej 4, 2200 København
Coordinates
POINT (12.520744800568 55.673827524981)
Actors
Organization
Role
Organization
Organization
Role
Organization
Categories
Case Category
Case Style History
Build year
2008
Pictures
Image
Credits
Photo: Andreas Trier Mørch, Arkitekturbilleder.dk
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Andreas Trier Mørch, Arkitekturbilleder.dk
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Andreas Trier Mørch, Arkitekturbilleder.dk
Frikøb
Frikøbt
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off