Center For Renhold: Fra P-kælder til underjordisk kontorhus

By Karla, 20 December, 2018
Short description
I den tætte middelalderby, er der blevet plads til arkitektonisk nytænkning ved at udnytte en parkeringskælder særdeles innovativt. Under Hauser Plads ligger kontorhuset Center For Renhold.
Description

Nyt møder gammelt på nytænkende vis

Midt i Københavns centrum, hvor det vrimler med bygninger fra middelalderen, har Center for Renhold fået nye lokaler.

Den klassiske udfordring med at få ny arkitektur til at spille sammen med gammel har POLYFORM i dette projekt løst i samarbejde med den hollandske tegnestue Karres en Brands. Konceptet blev at bygge nedad i stedet for opad. En gammel parkeringskælder under Hauser Plads er blevet udnyttet til at skabe nye pladskrævende kontorer og mandskabsfaciliteter, der trods de mange kvadratmeter ikke skygger for den tætte middelalderby.

Grunden til at man har valgt den udfordrende placering af hovedsædet i Københavns bymidte er, at man ved, den centrale placering kan opnå store tids- og ressourcemæssige besparelser, der gør projektet både rentabelt og bæredygtigt.

Dagslys i en underjordisk bygning

Alle husets primære funktioner er placeret rundt om et åbent gårdrum for at udnytte dagslyset mest muligt. Atriummet er formet som en amøbe, hvis bløde former maksimerer lysindtaget i bygningen og sikrer, at lokalerne lever op til arbejdsmiljøkrav for lysindtag og udsyn. I gårdhaven skifter den varierede beplantning farver og teksturer efter årstiderne og det stenlagte område danner ramme om medarbejdernes pauser samt udendørs arbejdspladser.

Bygningen indeholder funktioner som kontor, køkken, kantine, opholdsrum og omklædnings- og badefaciliteter for centerets medarbejder. Desuden bliver renholdelsesvogne kørt ned i bygningen via rampen fra den tidligere P-kælder og opbevaret sammen med andet materiel, når det ikke er i brug.

Organiseringen af funktionerne og sammentænkningen med landskabet, har gjort det muligt at skabe et attraktivt kontor- og arbejdsmiljø for ca. 100 daglige brugere.

En legeplads på toppen

Før anlægsarbejdet gik i gang husede Hauser Plads en legeplads til områdets børn. Selvom pladsen nu er Center for Renholds nye adresse, har man placeret en legeplads på toppen af bygningen med grønne og frodige bakker. Hauser Plads skal være et fristed med plads til både leg og afslapning.

Ombygningen af p-kælderen og udformningen af den nye legeplads er koordineret tæt med fornyelsen af Købmagergade og Kultorvet, som er ved at få et tiltrængt ansigts løft. Der er det ligeledes POLYFORM, der står bag designet. Målet er at skabe et sammen hængende byrums forløb fra Nørreport og hele vejen ned gennem det københavnske strøg til Amagertorv.

Address
Hauser Plads 5, 1127 København
Coordinates
POINT (12.575682 55.682774)
Actors
Categories
Case Category
Case Style History
Build year
2011
Pictures
Image
Credits
Photo: Ty Stange
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Ty Stange
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Ty Stange
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Ty Stange
Frikøb
Frikøbt
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off