Det er Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der står bag masterplanen for DRs multimediehus i Ørestad, som har den mellemøstlige kasbah som inspiration. En kasbah er et raffineret system af overdækkede pladser, gader, butikker, værksteder, dampbade, moskeer og markeder. Hvert kvarter har sin egen identitet, sin egen personlighed. Kasbah'en opleves som en by i byen, og netop sådan oplever man DR Byen i Ørestad.
DR Byen er planlagt ud fra et ønske om, at bygningskomplekset skal være let opfatteligt som én bygning; et gigantisk mediehus. Men på samme tid byder huset på mange oplevelsesmuligheder og er absolut varierende i sit arkitektoniske udtryk.
Fire huse med indre sammenhæng
DR Byen er opdelt i fire segmenter, som blev bygget i etaper. Og for at kunne opnå størst mulig variation, er de forskellige dele tegnet af forskellige arkitekter.
En helhedsplan for byggeriet sikrer arkitektoniske og funktionelle sammenhænge i det alsidige multimediehus. Det er i helhedsplanen, at inspirationen fra den mellemøstlige kasbah findes. Et centralt element er en indre gade, der binder de fire segmenter sammen.
Og sammenhæng er nødvendigt i DR Byen, der i omfang svarer til fire fodboldbaner.
Gennemsigtigt og grønt
DR Byens Segment 1 er det største af de fire segmenter og rummer reception, studier, redaktioner, depoter m.m. Bygningen har et åbent udtryk med store glasfacader, der giver forbipasserende i Ørestad Nord et frit kig ind i DR's kontorer og studier.
Segment 2 huser blandt andet DR Nyheder og Sport. Bygningens omdrejningspunkt og hjerte er et stort og åbent rum karakteriseret ved bløde og organiske former og stor gennemsigtighed, der lader lyset falde ind på alle arbejdspladser i huset.
Segment 3 er det mindste af de fire segmenter. Her sidder blandt andet DR's administration og Københavns Radio. Bygningens hovedtema er det grønne element. Beplantningen og temperaturen i det indre gårdrum og haverummene langs facaderne sørger for, at medarbejderne kan følge årets gang.
Internationalt format
Segment 4 omfatter en ny koncertsal med plads til 1.800 tilskuere. I marts 2002 vandt den franske arkitekt Jean Nouvel konkurrencen om koncertsalen. Bygningen virker enkel udefra med en monumental koboltblå kube, der rejser sig 45 meter i højden og omkranser hele bygningen.
Indefra afslører bygningen komplekse, organiske strukturer, der med deres asymmetri giver en uovertruffen akustik. Den blå ydre skærm vil om aftenen fungere som lærred med levende billeder, kunstværker og tekst projiceret op i størrelse og danner dermed en levende væg ud mod rummet omkring koncertsalen.
Fremtidens mediehus
Med DR Byen i Ørestad Nord samlede DR i 2006 alle sine aktiviteter i hovedstadsområdet på én fælles adresse. Ved indflytningen skiftede DR samtidig fuldstændig til digital teknologi og fik et integreret, fælles IT-netværk, der gør, at mange forskellige opgaver kan udføres fra standard-computere overalt i huset.
Den fleksible teknologi understøttes af de fleksible bygninger, hvor projekter og redaktioner løbende kan ændres eller flyttes på tværs af hele organisationen, uden at det kræver kostbare bygningsændringer.
DR Byen er bygget med støtte fra EU for at vise, hvordan man kan bygge et stort moderne IT-tungt kontorbyggeri med minimale miljøbelastninger og en bæredygtig profil. DR kalder selv den del af byggeprojektet for IT-ECO.
Danmarks største solcelleanlæg
DR Byens tag lægger plads til 1060 m2 solceller, hvilket gør det til Danmarks største solcelleanlæg. Solcellerne producerer omkring 80-100 MWh årligt. Energien bruger DR bl.a. til grundvandskøling af bygningerne.
Solcellerne er placeret i flere anlæg. Det største og mest synlige anlæg er på 650 m2 og kan ses over atriet i segment 2.
Grundvandskøling og køling med udeluft
DR bruger en kombination af frikøling, natkøling og grundvandskøling til at dække DR Byens store kølebehov. Målet har været at reducere CO2-udledningen fra køling med op til 75 procent.
DR Byens kølesystem er bygget til at bruge udeluften via luftkølere det meste af året (frikøling). Når lufttemperaturen udenfor bliver for høj, overtager grundvandskølingen og i sidste ende - som back up - traditionel eldrevet kompressorkøling.
Grundvandet, som findes i 20 meters dybde under DR Byen bruges til et grundvandskølelager. Grundvandskølelageret består af en såkaldt varm boring og en kold boring, placeret på hver sin side af DR Byen. Om sommeren bruges grundvandet fra den kolde boring til at køle byggeriet ned, før det via den varme boring sendes ned i undergrunden igen. Omkring den varme boring stiger temperaturen nogle grader i løbet af sommeren.
Om vinteren køles huset med frikøling. Når frikølingen har overskud af kølekapacitet, bruges denne til at genkøle grundvandet ved at trække det op fra den varme boring, køle det og sende det tilbage i den kolde boring.
