I 1930’erne tog dansk brohistorie rigtig sin begyndelse bl.a. med Kai Gottlobs Knippelsbro og Langebro. Særlig de ikoniske irrede brotårne, der også pryder 200-kronersedlen, gør Knippelsbro til et af Kai Gottlobs mesterværker – men ingeniørerne har naturligvis været hovedmændene bag realiseringen af broen.
Begejstring for teknik
Knippelsbros tårne er placeret på hver side af vejbanen, og med deres karakteristiske funktionalistiske udformning danner de en klar reference til datidens begejstring for teknik, maskiner og store fartøjer.
Brotårnene blev til på skibsværftet Burmeister & Wain på Refshaleøen. De blev fremstillet i en jernkonstruktion, beklædt med træ og dernæst kobber for til sidst at blive monteret med flydekran ned i de betonsokler, der var støbt til formålet.
Brotårnenes fem etager har haft opholdsrum til brobetjentene og maskinmestrene, fyrrum og, manøvrerum. Øverst oppe - 13,5 meter over vandfladen med balkon og vinduer hele vejen rundt - havde brofogeden, der ledte manøvreringen af broen, sin plads. I dag er tårnene fjernbetjent og derfor ikke bemandede.
Fra brotårn til Kulturtårn
I 2017, 80 år efter Knippelsbros åbning, gennemgik det ene brotårn en større renovering. Det irrede og ikoniske brotårn på Christianshavnssiden er blevet omdannet fra kaffestue for bropassere til et kulturhus for københavnere og turister.
