Øerne i Ørestad

By Anonymous (not verified), 20 December, 2018
Short description
Kanalen langs Sivegade under metroen i Ørestad har fået et poetisk lille indslag i form af Øerne i Ørestad, der lægger sig på tværs af vandet som elegante genveje og nyt rum for bylivet.
Description

Ørestad er for alvor ved at tage form; bygninger, veje, metro, butikker, skoler og hvad en by ellers har brug for, er skudt op. Med de store linjer på plads gik man i gang med at kultivere detaljerne i Ørestad og skabe inviterende byrum, man har lyst til at lege og opholde sig i. For en by er ikke kun bygninger, men i høj grad også det liv, der spirer frem imellem dem.

En kærlig hånd til bylivet i Sivegaden

Med projektkonkurrencen "Byrum for livet" var det Sivegaden i Ørestad City's tur til at få en bylivs-vitaliserende saltvandsindsprøjtning. Sivegaden løber langs metroens højbane og strækker sig fra Vejlands Allé til Arne Jacobsens Allé. Området rummer både selve Sivegaden, en kanal og et areal under Metroenshøjbane.

Open Research Team (ORT) vandt konkurrencen med forslaget 'Øerne i Ørestad', der som ringe i vandet breder sig i kanalen og er med til at skabe liv på langs og på tværs af kanalen.

Tag på øhop mellem natur, leg og kultur

Øerne i Ørestad udgøres af tre runde trækonstruktioner, der fungerer som elegante genveje og samtidig skaber sjove mødesteder og nyt rum for by liv. Øerne er placeret ud for boligbebyggelsen Bjerget, Ørestad Bypark og Ørestad Gymnasium. Hver ø har forskellige fokus og funktioner, men den grundlæggende idé har de til fælles: at skabe et rum hvor leg, kultur og natur er elementer, der på en naturlig måde bliver integreret i folks hverdag.

De tre øer

På øen ud for Bjerget kan man slappe af på bænke, evt. med en kaffe fra den nyåbnede café Foodshop no. 55. Nøkkeroser, pæle med fuglehuse og flydende beplantning tiltrækker fugle og smådyr, der giver øen et summende liv.

Ud for Byparken ligger en ø med særlig lav adgang til vandet. Herfra kan man skøjte om vinteren og søsætte både om sommeren. Øen har scene og strømstik, så den kan bruges til underholdning.

Den sydligste ø er placeret ved Ørestad Gymnasium, Ørestad Skole og det nyåbnede bibliotek. På øens dæk er der mulighed for at de omkringliggende institutioner kan trække undervisningen ud i det fri, og et mindre udsigtstårn giver både børn og voksne udsigt over kanalen.

Modtager af en Lille Arne

Øerne i Ørestad vandt i 2013 Arkitektforeningen i Københavns arkitekturpris, Lille Arne. Projektets simple men effektive greb blev fremhævet af juryen: "De 3 øer i Ørestad kunne have ligget et andet sted og fungeret fint. Men med placeringen som broer over den lange nord-sydgående kanal undermetrolinjen kaster øerne tryllestøv over rummet under højbanen - og det er ikke gjort før med samme enkle og funktionelt indlysendegreb som lige her."

Address
Ørestad, 2300 København
Coordinates
POINT (12.580988630133 55.633477346552)
Actors
Organization
Role
Organization
Role
Organization
Role
Categories
Case Category
Case Style History
Pictures
Image
Credits
Photo: Jules Gassot
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Jules Gassot
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Jules Gassot
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Jules Gassot
Frikøb
Frikøbt
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off