Universet

By Anonymous (not verified), 20 December, 2018
Short description
Et næsten svævende fritidshjem i Meinungsgade på Nørrebro er et bæredygtigt mønsterprojekt og fungerer samtidig samlingspunkt for kvarteret
Description

Da JJW arkitekter i 2007 gik i gang med at tegne en udvidelse til fritidshjemmet Universet på Nørrebro, stod de med en udfordring.

Projektet skulle anlægges på en eksisterende legeplads, og det kan være lidt af et problem, når man bygger i et kvarter, der i forvejen ikke er overforsynet med rekreative arealer.

Legeplads på taget

Arkitekternes løsning er i sit udgangspunkt simpel. Den aflange bygning er hævet op i 1. sals højde på en mindre bygningskrop, der
fungerer som en form for sokkel. På denne måde bliver der frigjort et legeareal under bygningen.

Tagarealet er indrettet til terrasse, og resultatet er, at der samlet set er flere frie kvadratmeter til rådighed, efter det nye
hus er kommet til. Nederst i bygningen er der i tillæg til fritidshjemmet blevet plads til multirum og foreningslokaler.

Et rigtigt legehus

Det nye fritidshjem er omgivet af træer. JJW arkitekter beskriver selv huset som en hule blandt trætoppene, og den
beskrivelse er nok ikke helt ved siden af. På grund af bygningens højde vil husets brugere nemlig kunne kigge lige ud i træernes kroner.

Rust og glas

Husets svævende karakter er opnået med en stålkontruktion for at undgå søjler under bygningen. Multirummene under huset er primært udført i glas for at skabe gennemsigtighed og liv - og for at styrke illusionen om den svævende bygningskrop.

Facaden er udført i cortenstålplader, et rustfarvet, vejrbestandigt materiale, der skal give bygningen karakter og sikre, at den patinerer smukt i samspil med de omkringliggende teglstensbygninger.

Bæredygtigt eksempelprojekt

Det nye fritidshjem overholder den strenge lavenergiklasse 1. Det er blandt andet opnået ved at arbejde med vinduernes placering i forhold til sollys - for at sikre gode lysindfald, og samtidig undgå overophedning på varme dage. Det betyder, at vinduerne er
fordelt ud over facaden med uregelmæssige mellemrum,der ligeså fungerer som en form for udsmykning. De omgivende træer giver også effektiv solafskærmning om sommeren, og når temperaturen falder om vinteren, har træerne tabt deres blade, og solen kan passere uhindret.

Projektet er på grund af de energirigtige løsninger blevet udvalgt som et eksempelprojekt for Københavns Kommunes klimaindsats i forbindelse med klimatopmødet.

Lille kvarterløft

Men det er ikke kun den miljømæssige bæredygtighed, der er blevet gennemarbejdet i projektet. Den nye bygning er også tænkt som et samlingssted og ikon for hele kvarteret. Pladsen er i forvejen aktiv i dagtimerne, men de nye foreningslokaler skal give bygningen liv uden for fritidshjemmets åbningstid. Et mødested for områdets beboere.

Address
Prinsesse Charlottes Gade 12, 2200 København
Coordinates
POINT (12.553553 55.691684)
Actors
Organization
Role
Organization
Role
Organization
Categories
Case Category
Case Style History
Build year
2012
Pictures
Image
Credits
Photo: Anders Hviid
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Anders Hviid
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Anders Hviid
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: DAC archive
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Anders Hviid
Image
Credits
Photo: Anders Hviid
Frikøb
Frikøbt
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off