Ladestationen i Fredericia: Fremtiden er nu

By Rune, 8 May, 2021
Short description
Tegnestuen Cobe har begået en genistreg med deres grønne ladestation til biler. De første 48 stationer er planlagt.
Description

Den klassiske tankstation har dannet kulisse for ikke så få vigtige scener i filmhistorien, i litteraturen og i rockhistorien. Men diesel er ikke i så høj kurs længere, og selvom livet on the road er ved at få en renæssance blandt nye generationer, der er begyndt at tage bilferier til sig, er romantikken blevet en anelse forstyrret af bevidstheden om klimaet. 

Set i det lys er de nye ladestationer næsten som science fiction. Her kan e-bilister tanke grøn energi i et anlæg, som både er smukt og bæredygtigt. 

Under træers kroner

Søjlerne er som træstammer, og ser man efter, ligner samlingerne kroner på træer, som filtrerer lyset og giver skygge. 

Stationerne har selvfølgelig solceller, og beplantningen er udvalgt i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, der har forstand på, hvordan biodiversiteten kan hjælpes på vej. 

Skalerbart design

Lige nu er der opført et par ladestationer langs E20 i Jylland, men der er flere på vej, der skal binde Skandinavien sammen i netværk. Det er der taget højde fori designet, der er udviklet som en slags samlesæt. Det betyder, at hver eneste station kan brede sig som træer i en skov i præcis den form og den størrelse, der passer til stedet. 

Stationerne er udviklet i samarbejde med Powered by E.ON Drive og Clever. Det tager 15 minutter at lade en el-bil op her, så mon ikke vi nærmer os en ladetid, som de fleste på farten kan leve med? 

I nærheden

Hvis man alligevel er i bil på E20 i Fredericia, er det oplagt at køre videre til Vejle. Her er der smukt næsten alle Steder, men en meget særlig oplevelse gemmer sig ude for enden af havnen, hvor Olafur Eliassons bygningsskulptur af tegl i alle former står opført. 
Når man nu alligevel er i Vejle, bør man køre til centrum af Billund for at opleve LEGOHouse, som BIG står bag. Her kan man opleve hele essensen af LEGO gennem arkitekturen, modellerne, værkstederne og i en omfattende udstilling om LEGOs historie. 

Coordinates
POINT (9.718282 55.535695)
Actors
Organization
Role
Organization
Role
Categories
Case Category
Area
Case Style History
Build year
2019
Pictures
Image
Credits
Rasmus Hjortshøj
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Rasmus Hjortshøj
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Rasmus Hjortshøj
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Rasmus Hjortshøj
Frikøb
Frikøbt
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off