Description
Cykelstativet fra Hollands regeringsby har både vundet priser for sit smukke design og anerkendelse fra cyklister for dets funktionalitet. Haag har tusinder af vidt forskellige cykelstativer, og byen er en af Europas absolutte top cykelbyer: hele 30 % af indbyggerne tager cyklen hver dag, hvilket kun er lidt lavere end f.eks. Københavns 36 %. Den danske hovedstad duellerer i øvrigt konstant med hollandske Amsterdam om at være "Europas cykelby nummer 1", men da de to byer opgør deres cykelstatistikker en smule forskelligt, kan det være svært at fælde en endelig dom. Ser man imidlertid på de sammenlignelige nationale tal, så må danskerne erkende, at hollænderne kører hele 9 km længere om dagen.