Description
Den kinesiske Vindmøllepalme stammer fra det centrale og østlige Kina. Den vokser langsomt, men kan blive op til femten meter høj og egner sig godt til Nordeuropas fugtige og tempererede klima. Palmen kan, i modsætning til de fleste andre palmer, klare temperaturer ned til -20 grader i kortere perioder. Således overlever en gruppe Vindmøllepalmer for tiden i det nordlige Skotland, ligesom der gøres eksperimenter med også at få dem til at gro på Færøerne.