Skydebanehaven: Offentlig baghave på Vesterbro

By Mathias, 19 March, 2020
Short description
Bag en tyve meter høj mur og en port, der ligner noget fra middelalderen kan man få en fornemmelse af ægte baggårdsliv på Vesterbro.
Description

For 200 år siden var man virkelig langt fra byen, hvis man befandt sig her. I retning mod havnen lå en 500 meter lang skydebane. Byen voksede. Jernbanen voksede. Menneskemængden voksede. Og til sidst lod skydeforeningen en mur opføre som kugleskjold mod det pulserende liv, der tog til med industrialiseringen. Siden flyttede foreningen til Klampenborg. Der er ikke nogen borg gemt bag, selvom det ser sådan ud. Der er derimod en stor have med legeplads, park og en sti videre til andre dele af Vesterbro på den anden side.

Fælles have

Hele området er offentligt tilgængeligt, og på en varm sommerdag er der fyldt med børnefamilier, unge og ældre, som bruger Skydebanen som fælles have. Bagsider af boligejendomme fra nabogaderne støder helt op til haven. Den del af hverdagslivet ser man normalt kun, hvis man bor på Vesterbro og har adgang til de store grønne gårdrum i midten af de lukkede karreer. Men lige her kan man altså få en fornemmelse af de små intime miljøer med altaner og vasketøj og snak på tværs af lejlighederne.

Selvom haven er meget lokal, er den stadig stor nok til, at ingen vil tage notits af, om man er lokal beboer eller ej. Så hvis solen skinner, kan du købe dig lidt at drikke i Istedgade og slå dig ned ved siden af vesterbroerne.

I nærheden af Skydebanehaven

Hvis man går gennem haven i retning mod Vesterbrogade, kommer man ud på Absalonsgade, hvor den lille og meget stemningsfulde art-cinema Vester Vov Vov ligger. På samme lille strækning er både gamle plakatsøjler og lamper bevaret. Skulle man være heldig at lande her i tåget vejr, kan man næsten se, hvordan byen må have set ud i gamle dage.  

Man kommer til det lidt pudsige Vesterbros Torv, hvis man i stedet fortsætter lige ud, når man går ud af lågen. Herfra kan man krydse Vesterbrogade, gå under porten ved Det Ny Teater for til sidst at nå de fredelige søer. På højre side ligger Vestersøhus, som er et af landets tidligste funktionalistiske boligbyggerier, tegnet af Kay Fisker.

 

Fakta:

  • Skydebanen blev brugt af de kongelige til jagt og morskab og blev anlagt i 1700-tallet. 
  • Muren blev bygget i 1887 for at beskytte mod vildfarne projektiler, da udbygningen af Vesterbro rundt om skydebanen tog fart.   
  • Op til parken ligger der den legendariske ungdomsklub Vesterbro Ungdomsgård, som tilbage i 1970'erne blev et meget vigtigt holdepunkt for børn og unge i det dengang meget fattige kvarter.
Coordinates
POINT (12.553829 55.67)
Categories
Case Category
Case Style History
Build year
1782
Rebuild year
1887
Pictures
Image
Credits
Photo: Ty Stange, CMC
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Ty Stange, CMC
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Ty Stange, CMC
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Daniel Rasmussen, CMC
Frikøb
Frikøbt
Image
Credits
Photo: Daniel Rasmussen, CMC
Frikøb
Frikøbt
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off