Handicap-organisationernes Hus: Kontorbygning med favnende arme

By Asta, 29 August, 2023
Short description
I Høje-Taastrup ligger en bygning, som du frit kan bevæge dig rundt i, selvom du har svært ved at se. Indenfor kan hørehæmmede mundaflæse i dagslyset. Og sidder du i kørestol, kan du uden besvær komme rundt. Handicaporganisationernes Hus er nemlig lavet lige for alle.
Description

Hvis du ser den hvide bygning fra oven, har den form som en søstjerne med fire rundede arme. Mod øst ses den flade parkeringsplads og hovedindgangen. Mod vest ligger en indbydende sansehave med frugttræer og højbede.

Handicaporganisationernes Hus er bygget som et ligeværdigt tilgængeligt hus. Det betyder, at alle kan færdes og arbejde på lige vilkår. Som navnet antyder er det paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer (DH) og en del af deres medlemsorganisationer, der holder til i bygningen. 

Store ambitioner

Ambitionen for arkitekterne var at bygge verdens mest tilgængelige kontorhus. Det skulle stå som et dansk og internationalt fyrtårn for inkluderende arkitektur. Det blev der arbejdet for, og det er i konstant udvikling for fortsat at være et af verdens mest tilgængelige.

Handicaporganisationernes Hus er bygget efter designstrategien universelt design, der tager afsæt i tanken om at inkludere og sikre lige adgang for alle. Allerede i begyndelsen af designprocessen blev menneskelige evner og krav tænkt ind. I dag er huset fyldt af undersøgende løsninger, der er med til at imødekomme flest mulige behov – både ude og inde.

Bygget til mennesker

Udenfor bygningen er der ledelinjer for mennesker med synshandicap. Parkeringspladsen er niveaufri, og asfalten er jævn. Indenfor har de fire arme stærke farver i rød, blå, grøn og lilla, som viser, hvor du er. Og glastaget sikrer dagslys indenfor, så flest muligt kan se farverne og orientere sig.

Der er punktskrift på gelændere og guidelinjer på gulvet, så mennesker med synshandicap ved, hvilken etage de er på. Rækværket har huller, så folk i kørestol kan se, hvor de er. Rækværket har også en anden funktion. Bag den hullede overflade ligger en lydabsorberende dug, der er med til at hjælpe mennesker med nedsat syn til at orientere sig efter lyd. Tanken er, at god tilgængelighed er nødvendigt for nogle og godt for alle. 

I nærheden af Handicaporganisationernes Hus

Høje-Taastrup, hvor Handicaporganisationernes Hus ligger, er godt forbundet med både S-tog og regionale tog. Det første, du møder, er Høje-Taastrup Station med sine tre markante buer, der byder togrejsende velkommen – som en portal til Storkøbenhavn. Derfra er der 10 minutters gang til Handicaporganisationernes Hus. Tæt på ligger også "Borgernes Hus", som er navnet på det moderne Høje-Taastrup Rådhus, tegnet af PLH Arkitekter – og indviet i 2023.

Coordinates
POINT (12.263446 55.647023)
Actors
Organization
Role
Organization
Role
Organization
Organization
Organization
Role
Organization
Categories
Case Category
Case Style History
Build year
2012
Pictures
Image
Credits
© DH
Image
Credits
© DH
Image
Credits
© DH
Image
Credits
© DH
Image
Credits
© DH
Image
Credits
© DH
Image
Credits
© DH
Image
Credits
© DH
Image
Credits
© DH
Concept
Nej
Channel
Exclude
Off
Show navigation button
Off
Do not show subpage from overlay
Off